Julia
46K posts

Julia
@JuliaHarKoll
🇸🇪 Tweeto ergo sum. Also have lots of love in my heart for 🇺🇦 & 🇮🇱.





Der er efterhånden noget ekstremt over store dele af danske mediers Israel-Palæstina-dækning. Det er stort set de samme vinkler, aktivister og følelsesladede historier, der vender tilbage, og der udvises en bemærkelsesværdig tilbageholdenhed, når en historie udfordrer billedet af Israel som den entydige skurk. En væsentlig del af forklaringen er formodentlig, at mediebranchen kulturelt og politisk er ret venstreorienteret. Den seneste undersøgelse af journalisters holdninger viste, at 80 % stemmer til venstre for midten. Det præger naturligvis redaktionelle prioriteringer: hvilke vinkler der vælges, hvilke eksperter der ringes op, og hvilke historier der vurderes som vigtige nok til at få plads. På DR har omkring 40 medarbejdere – heriblandt flere højtplacerede redaktører og studieværter – skrevet under på en erklæring, der direkte kobler Israel til folkedrab, og en del af dem dækker fortsat konflikten journalistisk. Havde det drejet sig om et hvilket som helst andet konfliktområde, ville offentlige tilkendegivelser af den karakter rejse alvorlige spørgsmål om inhabilitet. Det gør det så ikke på DR, hvor man har presset en række medarbejdere til at fjerne deres underskrifter og derefter lader, som om alt er i skønneste orden. Det er en helt igennem skandaløs underminering af DR's egen troværdighed og ledelsesmæssige dømmekraft. Først i fredags valgte DR at dække den nye og ekstremt omfattende rapport om systematisk seksuel vold og tortur begået mod israelske kvinder, mænd og gidsler den 7. oktober og under fangenskab i Gaza. Rapporten er udarbejdet over en lang periode og bygger på tusindvis af billeder, timevis af videooptagelser og hundredvis af interviews med ofre, øjenvidner, retsmedicinere og redningsfolk. Alligevel valgte DR at lægge afgørende vægt på en politisk journalists “vurdering” af troværdigheden frem for at lade fagfolk i seksuel vold eller krigsforbrydelser forholde sig til metodikken. Dækningen kom først efter kritik af tavshed fra bl.a. DR's side, og da den så endelig kom, gav den ikke ofrene en stemme og gik heller ikke ind i den dokumentation, rapporten bygger på. I stedet blev den straks indrammet som noget, der bør mødes med mistro. Det er svært at finde mange andre eksempler på, at omfattende dokumentation om massevoldtægter mødes med så instinktiv skepsis i danske medier, eller hvor ofrenes vidnesbyrd så hurtigt nedtones og relativeres. Indtrykket er, at nogle sager simpelthen behandles anderledes, når ofrene er israelere eller jøder. Hertil kommer en generelt påfaldende og ofte ukritisk fascination af de mest højlydte aktivister. Man kunne nærmest tro, at en samlet dansk offentlighed står bag boykotter og anti-israelske kampagner. Men gør den nu også det? Eurovision er et meget konkret modeksempel: Israel har klaret sig usædvanligt godt flere år i træk. Seerne sender altså ét signal, mens medierne ofte fortæller en anden historie. Det virker ærligt talt, som om medierne, og særligt DR, selv er med til at fabrikere indtrykket af en massiv folkelig konsensus ved konstant at give de ekstremt aktivistiske miljøer fuld eksponering. Man kan naturligvis være kritisk over for Israels regering og krigsførelse. Men journalistik kræver mere end aktivisme forklædt som balance, og en public service-institution burde stille langt højere krav til sig selv end det, vi har set her. #dkpol @DanmarksRadioDR






Hamas använde systematiskt sexuellt våld som vapen under terrorattacken den 7:e oktober 2023 och under fångenskapen i Gaza. Det visar en israelisk rapport som bygger på över 430 vittnesmål och tusentals timmar av bildanalys. kvartal.se/pellezackrisso…


















