Alex Vanopslagh

Se videoen her:

USA er ude af VM efter nattens nederlag til Belgien. Paradoksalt nok har det skånet amerikanerne for yderligere negativ omtale og beskyldninger om positiv særbehandling efter Donald Trumps utidige indblanding i den amerikanske angriber Baloguns karantæne fra VM efter et rødt kort.   Men skaden er sket. Med sin direkte politiske indblanding har Trump ikke bare undermineret fodboldens troværdighed og integritet. Han har også ødelagt endnu en lille bid af det Amerika, der forleden fyldte 250 år.   Måske har du set videoen, hvor Trump forklarer og forsvarer sin indblanding. Han ydmyger sig selv offentligt som en anden flagellant. Til grin og afsky for alle, der elsker fodbold. Trump kender ikke engang reglerne, men fører sig frem som en ulideligt dårlig mandagstræner. Jeg er selv stor fodboldfan, og det skærer i hjertet at se ham reducere vores sport til noget, han bare kan lege med, som det passer ham.   Men det værste er ikke engang, at han forbryder sig mod sportens ånd og blander sig i noget, der ikke er et politisk anliggende. Eller at han blotlægger, hvor korrupt og usmagelig FIFA med præsident Gianni Infantino i spidsen er. Det er jo ikke noget nyt, at FIFA døjer med den slags. 
Det værste er heller ikke det ryggesløse kor af spytslikkere og ja-sigere, der omgiver Trump. Det er ikke kun i dette tilfælde, men helt generelt for Trump, at han ikke tåler kritik, ikke får intern kritik, men kun omgiver sig med rygklappere.   Det værste er ikke engang, at han på korrupt vis har fået omgjort en FIFA-beslutning og dermed underminerer det smukke spils troværdighed og integritet. Fodbolden, som forener mennesker verden over i 90 minutters kappestrid, som vi prøver at holde fri for politik, krig og konflikt.   Nej. Det værste er, at Trump fuldt bevidst praler af at have overskrevet alle normale grænser. For dermed blotlægger han endnu en gang for hele verden, at han ikke kan skelne mellem det, vi i Vesten altid har stræbt efter at holde fast i: Rigtigt og forkert. Godt og ondt. Meritokrati og nepotisme. Integritet og korruption. Han reducerer vores civilisation til en opdeling mellem klaner, hvor man er ligeglad med alt andet end at hjælpe sine egne.   Engang beundrede vi USA og så dem som vores venner.   Det håber jeg inderligt, at vi en dag igen kan gøre.

Når SKAT tager det hele og stadig vil have mere! 110 procent i skat. Så meget blev virksomhedsejeren Jacob Thorngaard mødt med, efter Skattestyrelsen havde gennemgået hans forhold. Han havde drevet egen virksomhed i 20 år. Men fordi han i en periode på to år havde én stor kunde, besluttede Skattestyrelsen efterfølgende, at han reelt skulle betragtes som lønmodtager. Resultatet var, at de samme penge blev beskattet både som indkomst fra selvstændig virksomhed og som lønindkomst. Det burde være en selvfølge, at ingen borger kan blive opkrævet mere i skat, end vedkommende har tjent. Alligevel har skiftende skatteministre i årevis kendt til problemet uden at få det løst. Den tidligere regering bestilte endda en rapport, som skulle anvise, hvordan den form for overbeskatning kunne forhindres. Rapporten blev færdig i november og har siden samlet støv i ministeriet. Skattelovrådet, der skrev den, er i mellemtiden nedlagt. Og Jacob? Ja, han er i mellemtiden flyttet til Sverige, der nu kan glæde sig over hans fremtidige skattebetalinger.  Helt ærligt, det burde være satire, men det er desværre virkeligheden. Det er både en urimelig behandling af danske borgere, men det er så sandelig også et tab for Danmark som samfund.  Når en helt almindelig borger kan ende med at betale 110 procent i skat, uden at nogen reagerer, så er der en grundlæggende balance mellem borger og stat, der er brudt sammen.  Løsningen er ikke flere lappeløsninger og udvalg. Vi skal have saneret skattelovgivningen fra bunden med færre uforståelige regler, færre fradrag og en fladere, lavere skat, som almindelige mennesker kan gennemskue. Og så skal vi have genoprettet retssikkerheden, så tvivl og systemfejl aldrig kommer borgeren til skade. Danskerne fortjener et skattesystem, der respekterer dem, der finansierer det.

Tillykke med de 250, Amerika!   D. 4. juli 1776 erklærede britiske bosættere i Nordamerika for verden, at de slog sig sammen for at forsvare deres ret til frihed og selvstyre. De skrev i deres uafhængighedserklæring for Amerikas Forenede Stater, at de anså det for indlysende, at alle mennesker er skabt lige og derfor blandt andet har en ufravigelig ret til liv, frihed og retten til at forfølge sin egen lykke.   250 år er det nu blevet til. Siden da har USA reddet det frie Europa ikke bare én, men tre gange. I dag er USA ubetinget verdens stærkeste supermagt og har været det i hele mit liv, hvor amerikanske idéer og kultur har flydt i en lind strøm til resten af verden. Og givet os i Europa hjælp, mod og styrke til at stå imod fjenderne af frihed og folkestyre.   USA har inspireret millioner, hvis ikke milliarder, af mennesker over hele verden. Ikke uden fejl, fejltagelser og forbrydelser undervejs, men med en overordnet retning på vej mod bedre, friere og mere næstekærlige samfund.   Men vi fejrer desværre denne 4. juli i skyggen af et USA, der på afgørende punkter svækker sig selv og vores fælles sag.   En bølle inspirerer ingen. Korruption inspirerer ingen. Magtfordrejning inspirerer ingen. Dag for dag bliver lyset fra Amerika svagere. Og jeg frygter desværre, at vi ikke har set det værste endnu.   Men håb er der heldigvis altid. For tiden ser vi en skøn forbrødring, imens massevis af europæiske fodboldfans under VM morer sig og oplever Amerika i øjenhøjde med amerikanerne - helt uden om nyheder og SoMe-skyttegravskrig. Vesten er trængt, men ikke ødelagt.   Jeg har et billede af Ronald Reagan stående på mit kontor. Få kunne som ham tale om det meningsfulde i livet i frihed og den værdighed og de muligheder, som lå i et frit samfund. Og få kunne tale så klart om den ondskab, der er alternativet til frihed, værdighed og muligheder.   På Reagans tid kom truslen mod frihed særligt udefra - og selvom vi i mellemtiden har lagt Sovjetunionen i graven, truer dens russiske zombie os stadig. Sammen med det kommunistiske Kina og islamismens mørke kræfter, der også marcherer i vores egne gader.   Men modsat dengang er der også en stor trussel mod friheden indefra. Af egoistiske, smålige fællesskaber, der river og flår i vores frie samfunds store fællesskab. Det gælder i særdeleshed i USA, men også i resten af Vesten. Og desværre ser det ud til, at det i USA mere og mere bliver en kamp om magten mellem disse smålige fællesskaber, som vil præge deres politiske kurs.   Det påhviler alle os, der elsker friheden, at stå fast på den, selv når den bliver svær, og de autoritære impulser melder sig. Og netop fordi, det virker til at have lange udsigter med en ny Reagan i Det Hvide Hus, må Reagan i stedet inspirere os alle.   Lad friheden blomstre og sprække den beton, som andre hele tiden forsøger at overdække den med. Uanset om betonen kommer fra MAGA-entreprenører, fra venstreradikale offerideologier, en vildtvoksende systemstat, fra tyranniske islamister eller andre fremmede, frihedsfjendtlige regimer.   Så tillykke med 250, Amerika. Og tak for alt det, I har givet jer selv og resten af verden.  Nu er det på tide, at vi alle sammen lægger os i selen for, at vi får 250 år mere i samme ånd - på begge sider af Atlanterhavet.   PS. Billedet er gammelt, og jeg har ikke shorts på, når jeg er på arbejde 😊

Bureaukratiet vokser ikke af sig selv. Det er skabt af politiske beslutninger. Derfor er det også et politisk ansvar at bringe det ned. Nu er der kommet en ny analyse af, hvad det koster vores virksomheder, at vi har så meget bureaukrati. SMVdanmarks tal viser, at det samlet set svarer til 83.500 fuldtidsstillinger og koster vores små og mellemstore virksomheder 53 mia. kr. om året. Det er voldsomme tal. Og det mest alvorlige er, at byrderne i vid udstrækning er politisk skabte. De er jo ikke dumpet ned fra himlen. Vi har kæmpet for afbureaukratisering i mange år. Alt for ofte bliver det mødt med en opgivenhed: Bureaukratiet er svært og tæt på umuligt at afskaffe. Det eksisterer jo af en årsag, må vi forstå: Det sidste er naturligvis rigtigt. Regler er som udgangspunkt indført med et formål. Men deraf følger ikke, at enhver regel fortsat er nødvendig, hensigtsmæssig eller står mål med de byrder, den påfører virksomheder og borgere. Når virksomhederne peger på bureaukratiet som en af de største hindringer for vækst og udvikling, er vi som politikere forpligtede til at lytte. Alt for mange virksomheder bruger hver uge dyrebar tid på dokumentation, indberetninger og efterlevelse af et stadig mere omfattende og meningsløst regelværk. Vi kunne have valgt en anden retning. I den politiske ramme, som blev forhandlet, da Troels Lund Poulsen var kongelig undersøger, var vi enige om at opstille bindende mål for at fjerne unødvendigt bureaukrati. Både for erhvervslivet men også for at nedbringe antallet af bureaukrater i staten. Det var et vigtigt LA-aftryk og lå i naturlig forlængelse af vores forslag om en bindende bureaukratilov. For det grundlæggende svar til dem, der siger, at afbureaukratisering ikke kan lade sig gøre, er enkelt: Det kræver politisk prioritering og vedholdenhed. For dét er det sande svar til dem, der siger, at det ikke kan lade sig gøre: Det handler om prioritering. Afbureaukratisering skal helt ind i centrum af regeringen. Det skal bygges ind i regeringsgrundlaget som en topprioritering, og alle ministre skal have ansvar for at afbureaukratisere deres område. Erfaringer fra blandt andet Norge, British Columbia i Canada og Idaho i USA viser, at det kan lade sig gøre, når den politiske ledelse tager opgaven alvorligt. Og det er det vi mangler i Danmark: Politiske ledere som har afbureaukratisering som topprioritet. Den nye analyse understreger, at tiden er inde til at handle. Vi skylder danske virksomheder – og de mennesker, der hver dag skaber arbejdspladser og velstand – at bruge deres tid bedre end på unødvendigt bureaukrati.

"Momsnedsættelser fører ikke til lavere priser." Så klar er udmeldingen i dagens Jyllands-Posten fra økonomen Youssef Benzarti, som står bag den hidtil største sammenligning af europæiske momssænkninger. Og han har et ganske pædagogisk eksempel. I 2009 nedsatte Frankrig momsen på restaurantbesøg, og præsidenten indgik en højtidelig aftale med de franske restauranter: lavere moms mod et løfte om lavere priser til borgerne. Momssænkningen blev gennemført, og fx skulle en løgsuppe til 100 kroner nu falde til under 90 kroner. Men ak, prisen endte med blot at falde 1,60 kroner – altså en brøkdel af den lovede besparelse. Resten forsvandt undervejs til forbrugeren, som Benzartis analyse viser oftest er tilfældet. Ikke desto mindre forsøger regeringen nu at fortælle danskerne, at når man indgår en helt tilsvarende aftale om lavere priser med detailhandlen i Danmark, så går det skam helt, helt anderledes. Men forskningen har vist, hvordan det ender. Benzartis analyse af omkring 300 momsreformer i hele EU viser, at den fulde besparelse stort set aldrig når frem til prisskiltet. I samme omgang erklærer skatteminister Engel-Schmidt påstand om at lavere fødevarepriser i Tyskland skyldes moms - “Det er misvisende at sige, at den forskel skyldes momsen” er et ordret citat. Det uhyggelige er så, at den ekstremt tvivlsomme gave – en dyr og bureaukratisk differentieret moms – bliver brugt til at retfærdiggøre regeringens skattesnigninger, som der absolut ikke er nogen tvivl om effekten af - og som med sikkerhed kommer til at ramme din konto. Regeringen fastfryser vores skattefradrag i to år. Det er en skjult skat på omkring 10 milliarder kroner, der rammer alle danskere. Med regeringens samlede skattereform er det særligt dem, der tjener under 58.000, der bliver ramt af skattestigninger. Og det er altså ikke om regeringen ikke kunne give skattelettelser, der gavner alle. Man kunne sænke skatten i bunden eller gøre nedsættelsen af elafgiften til EUs minimumsniveau permanent. Liberal Alliance er gået til valg på begge dele. Men det er desværre sigende, at når regeringen prøver at give danskerne penge mellem hænderne, sker det på dybt ineffektiv, bureaukratisk og tvivlsom vis, men når pengene skal kræves ind, så betales der med kontant effektivitet ved kasse et.

LAs atomkraftudspil 2025: Tilbage til fremtiden: liberalalliance.dk/atomkraftudspi…

Kære regering, ophæv nu bare det forbud mod kernekraft! Mandag traf vores svenske naboer en beslutning, der i dén grad fortjener opmærksomhed herhjemme: Vattenfall – det svenske, statsejede energiselskab, der er blandt verdens største på havvind – har valgt britiske Rolls-Royce til at bygge tre små modulære atomreaktorer (SMR), hvor det første anlæg ventes i drift allerede midt i 2030'erne. Det er præcis den type reaktorer, som vi i Liberal Alliance foreslået, men som er blevet afvist som urealistisk og fjern fremtidsmusik, helt op til klimaministeren, der kaldte vores forslag om at indføre det, som svenskerne nu altså har valgt, for "helt væk". Jeg hæfter mig nemlig ved, at det er et af Nordens mest seriøse, grønne energiselskaber, der efter års grundige analyser og en vurdering af over 70 mulige leverandører er landet på SMR. Det burde ærlig talt være et vink med en vognstang. Danmark opfandt den moderne vindmølle. Det ville være ærgetligt, hvis vi ender som landet, der siger nej, mens mere ansvarlige og visionære nabolande bygger fremtiden. Lad os i stedet lære af svenskerne: ophæv forbuddet mod kernekraft med det samme, og kom i gang med at sikre Danmark en fremtid, der er både god, grøn og gavmild. Og skulle nogen – eksempelvis i en nydannet regering – mangle ideer til, hvordan man i praksis implementerer SMR i Danmark, kan man med fordel lade sig inspirere af LA's udspil fra 2025, som man kan finde herunder. Kom nu i bare i gang.

Regeringen er nu både for og imod sin egen udlændingepolitik I dag har EU-Parlamentet vedtaget nye regler, der efter mange års forberedelse og forhandling endelig skal gøre det lettere at udsende indvandrere uden lovligt ophold og oprette udrejsecentre uden for EU. Det er noget, som ikke mindst Henrik Dahl og den øvrige EPP-gruppe har arbejdet benhårdt for. Men dagens afstemning viser også, at regeringen er dybt splittet. Moderaterne og Socialdemokratiet stemte for, og det giver god mening. For i regeringsgrundlaget står der nemlig ordret, at regeringen “sammen med andre EU-medlemslande” vil “arbejde for at styrke rammerne for tilbagesendelser og se på konkrete muligheder for udrejse- og modtagecentre i tredjelande”. Men halvdelen af regeringspartierne - SF og Radikale Venstre - stemte imod, at EU langt om længe endelig tager ansvarlige og seriøse skridt til at håndtere masseindvandringen til Europa og den manglende vilje og evne til at hjemsende afviste asylansøgere og illegale migranter. Og problemet er stort: I 2025 blev kun 28 procent af EU’s udsendelsesafgørelser faktisk gennemført. Alligevel stemmer halvdelen af den danske regerings partier altså direkte imod nye redskaber til at løse problemet. Med andre ord er Rødkløverregeringen allerede delt på midten om en af de centrale udlændingepolitiske ambitioner i sit eget, få uger gamle regeringsgrundlag. At regeringspartierne ikke engang kan blive enige om den udlændingepolitik, de har skrevet ind i deres eget regeringsgrundlag, illustrerer yderligere, hvor utroværdigt det er, når Socialdemokratiet forsøger at bilde vælgerne ind, at landets nye regering skam er meget stram på udlændingepolitikken.

Når din fagforeningsboss ikke tror, du kan tænke selv Liberal Alliance er i dag det parti, som flest arbejdere under 40 år stemmer på. Det skulle man jo tro kunne give anledning til selvransagelse i fagbevægelsen, der som bekendt er symbiotisk forbundet med Socialdemokratiet. Men det kan jeg konstatere, at der ikke er nogen overhængende risiko for. På Folkemødet forklarede Claus Jensen, formand for Dansk Metal, at de mange unge faglærte, der stemmer på Liberal Alliance, gør det, fordi der er “fest og farver” hos LA, og fordi de unge medlemmer af Dansk Metal, der stemmer på LA, “ikke rigtig har oplevet livet endnu”. Jeg har stor respekt for Claus og kan egentlig godt lide ham. Men her rammer han skævt. Og sikke arrogant det er. Ikke over for mig eller LA - jeg ville ærlig talt næsten blive skuffet, hvis fagbosser ikke var sure på LA. Nej, den er utrolig arrogant over for de mange unge medlemmer af Dansk Metal, som Claus Jensen skal forestille at repræsentere. Han taler til alle de smede, mekanikere og industriteknikere, der står tidligt op, betaler deres skat og godt kan se, at LA repræsenterer en politik, der giver dem markant mere frihed, mindre bureaukrati og flere af deres egne penge end en S-regering, som vil forhøje skatten for alle med en indkomst under 58.000 kroner og lover dem fugle på taget i form af en reduceret fødevaremoms. En momsnedsættelse, som stort set alle økonomer advarer om risikerer at blive ædt op af administration og prisstigninger, inden den når frem til indkøbskurven. Når en fagforeningsformand ikke kan forklare det valg med andet end manglende livserfaring og farverige videoer, er det altså ham selv – ikke hans medlemmer – der alvorligt har misforstået noget. Og jeg tror ærlig talt, at forklaringen på, hvorfor så mange unge har forladt Socialdemokratiet, men også på, hvorfor de forlader fagbevægelsen, skal findes lige dér. Folk finder sig i meget. De finder sig sjældent i at få at vide, at de er for dumme til at tænke selv. I Liberal Alliance har vi en mere ligefrem tillid til, at voksne mennesker godt ved, hvad de vil med deres eget liv, og kan træffe deres egne valg. Og helt ærligt: Det burde ikke være kontroversielt. At det så åbenbart er det for en formand for Dansk Metal, siger en hel del.

"Sweden's Vattenfall picks Rolls-Royce SMR for nuclear power project" Teknologien den danske venstrefløj ikke mener eksisterer, køber Vattenfall nu til Sverige. Vi burde se at komme ind i dette årtusinde lynhurtigt. reuters.com/business/swede…

Hos Skat er du skyldig, til en journalist beviser det modsatte Fordi statens vurderingsmaskine til fem milliarder kroner ikke kunne aflæse, at en enke på 79 år ejede sit eget hus, fik hun en regning på knap 29.000 kroner, hun ikke skyldte. En social- og sundhedshjælper, der havde fået stjålet sin identitet, blev jagtet for millioner, han aldrig havde sendt ud af landet, og fik trækprocenten skruet op på 81 procent, så han måtte tage to job. En iværksætter fik en regning på 3,7 millioner i renter af en gæld, som Folketinget for længst havde afskaffet. Det er blot tre nylige eksempler – ud af alt for mange – på danskere, der fik ubegrundede og dybt urimelige krav fra Skat. Borgerne klager og klager i månedsvis, men SKAT holder fast i, at de berørte bare skal betale. Der er ikke noget at komme efter, må man forstå. Men det er der så alligevel, når medierne henvender sig. Så bliver sagerne pudsigt nok bragt i orden på få dage. Skat vidste – eller burde have vidst – at kravene var ubegrundede. Alligevel blev der trukket i lønnen og truet med Gældsstyrelsen. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at borgernes retssikkerhed skal afhænge af, om TV 2 eller Politiken udstiller Skats særegne kombination af grådighed og inkompetence. Og det får en til at grue for, hvad der sker for alle de borgere, som har tilsvarende sager, medierne ikke skriver om? Danskerne har krav på et skattevæsen, der behandler dem som borgere – ikke som undersåtter, der lever på myndighedernes nåde – og som af egen drift forstår, at når staten opkræver penge under potentielt trussel om magtanvendelse, skal tvivlen komme borgeren til gode. I en retsstat er det staten, der skal dokumentere sine krav, ikke borgeren, der skal bevise sin uskyld. Hvis ikke Skat af egen drift erkender, at det er den måde, det bør fungere på, så vil vi i LA gøre vores bedste, for at Folketinget tvinger Skat til det.

Tid er det mest dyrebare, vi har: liberalalliance.dk/blog/folkemoed…

For lide siden talte jeg på Folkemødets hovedscene i Allinge. Om det, jeg tror er det mest dyrebare, vi mennesker overhovedet har: vores tid. Som jeg sagde fra scenen: "Tid er ikke det vigtigste i livet. Men tid er den ramme, alt det vigtigste i livet kræver. Kærlighed kræver tid. Børn kræver tid. Venskaber kræver tid. Arbejde, fordybelse, virkelyst, frihed – det hele lever i tiden. Derfor bør vi politikere have en ydmyg respekt for andre menneskers tid." Høj skat er en afgift på din tid. Bureaukrati er en skjult tidsskat, som ikke fremgår af årsopgørelsen. Og et Danmark, hvor alle venter - på tilladelser, på systemer, på sagsbehandling - er et Danmark, der stjæler både livskvalitet, vækst og velstand. Det kan vi gøre noget ved. Lavere skat på arbejde. Et opgør med bureaukratiet. Respekt for borgernes penge – og for borgernes tid. Hele talen kan læses via linket i kommentarfeltet. Og tak for din tid.

Nu vil regeringen afskaffe den skattelettelse, der faktisk virker I to år er elafgiften sænket til EU's minimumssats. Det har givet en almindelig børnefamilie omkring 4000 kr. ekstra om året. Og det er endda sket uden ansøgningsskemaer, uden bøvl og uden ansættelse af en hær af bureaukrater til at administrere uigennemskuelige regler. Effekten kunne tilmed ses fra dag ét: Lavere elpriser trak inflationen markant ned, så snart afgiften blev sænket. Og så er lavere elafgift endda også sund grøn fornuft, for man fremmer naturligvis ikke elektrificering og grøn omstilling ved at brandbeskatte strøm. Halleluja! En løsning, der både er enkel, grøn, effektiv og helt uden bureaukrati. Så den vil en regering, der angiveligt gerne vil give borgerne flere penge mellem hænderne og gode ting for klimaet, da selvfølgelig bare fortsætte med? Nej. Det vil den ikke. Fra 2028 står den fulde elafgift – som selvfølgelig er blandt EU's højeste – til at vende tilbage på din elregning. Til gengæld vil regeringen bruge omkring 17 mia. kr. om året på at fjerne momsen på frugt og grønt og halvere den på resten af fødevarerne. En model, hvor finansieringen endnu ikke er på plads. En model, som vismændene direkte fraråder. En model, som Skatteministeriet anbefalede at udskyde til 2030. Og en model, hvor gevinsten risikerer at blive udhulet af administration og afgrænsningsbøvl, længe før den når din indkøbskurv – hvis den overhovedet slår igennem i priserne. Så altså: Den afgiftslettelse, der beviseligt sænker elregningen, trækker inflationen ned, er enkel at gennemføre, og som vismændene har peget på som en mere hensigtsmæssig vej end differentieret fødevaremoms, hvis man vil sænke priserne - den fjerner man. Til gengæld får du en model, der er dyr, usikker og indviklet, og som en stort set enig økonomisk sagkundskab advarer imod. Og hvornår får du den? Jo altså, måske om et par år, når bureaukraterne har brugt god tid på at gøre et i forvejen komplekst afgiftssystem endnu mere kringlet og har ansat folk til at vurdere, om en smoothie skal beskattes som frugt, fødevare eller slik. Kort sagt: Regeringen skrotter det, der virker, for at indføre noget, ingen anbefaler. Velkommen til dansk afgiftspolitik.

Ses vi?

Fuldstændig fremragende TJUBANG! fra Vanopslagh 💥🔥🔥👏🏼👏🏼

En skattesnigning er stadig en skattestigning, Jakob Jeg er beæret over, hvor optaget landets nye skatteminister, Jakob Engel-Schmidt, er af, hvad jeg går og siger. Tænk engang: Blot et kvarter efter, at et interview, hvor jeg forklarede, at LA ikke vil støtte en skattereform, der rammer de lavestlønnede, var lagt online på Berlingske, havde avisen selveste ministeren i røret. Her erklærede han harmt, at han slet ikke kunne forstå, hvordan LA kunne forsvare det overfor sine vælgere. Jeg er selvfølgelig dybt, dybt rørt over ministerens store omtanke for LA's vælgere - omend jeg har en mistanke om, at det snarere er hans forståelse, der halter. Det vil jeg gerne råde bod på. For det er naturligvis herligt at sænke skatter. Det vil jeg også. Men jeg vil ikke sende regningen til de lavestlønnede eller smide milliarder ud på bureaukrati. Det bliver nemlig lusket, når regeringen vil fastfryse beløbsgrænserne i skattelovgivningen i to år. Det lyder teknisk, og det er det også - men oversat til dansk er det en skattestigning for alle. Og tjener man under 58.000 om måneden, så får man ikke gavn af lavere mellemskat. CEPOS har regnet ud, at en helt almindelig lønmodtagerfamilie kommer til at betale 4.300 kr. mere om året. Og så momsen. Regeringen vil indføre en differentieret moms, som stort set alle økonomer advarer kraftigt imod, fordi lettelserne formodentlig i høj grad bliver ædt af bureaukrati og avancer, før de når forbrugeren. Det er grunden til, at den økonomiske overvismand kalder tiltaget "i omegnen af 10,5" på en skala, hvor 1 er genialt og 10 det modsatte. Lad mig skære det ud i pap: En socialdemokratisk ledet regering har altså fundet på at hæve skatten for kassedamen og buschaufføren - for at kunne sænke den i toppen, og oven i købet gøre momssystemet mere bøvlet og bureaukratisk på en måde, der æder besparelserne op, før de når forbrugeren. LA gik til valg på lavere skat i bunden og mindre bureaukrati. Så nej, det er ikke acceptabelt. Men hvis Jakob Engel-Schmidt mangler forslag til ansvarlig finansiering, må han endelig ringe. Dem har vi nemlig masser af.

Vil regeringen give islamister og antidemokrater statsborgerskab? Det er jeg desværre ekstremt bekymret for, at den vil. For inden valget nedsatte regeringen en ekspertgruppe, der skulle undersøge muligheden for at screene ansøgere til dansk indfødsret for danske værdier, så islamister, sharia-tilhængere og terrorsympatisører ikke fik den fornemste gave, som vi kan give nogen udlænding: statsborgerskab. I ekspertgruppens opdrag kunne man læse, at regeringen ønskede, at statsborgerskab skulle forbeholdes: “... de udlændinge, som bidrager positivt til det danske samfund, og som har taget Danmark og de grundlæggende danske værdier og frihedsrettigheder til sig.” Kaare Dybvad erklærede desuden, at det var “helt naturligt, at udlændinge, som får dansk statsborgerskab, deler vores demokratiske værdier. Det skal vi gøre alt, hvad der står i vores magt for at sikre”. Det var jeg ekstremt glad for, da netop screening for demokratiske værdier er et emne, som Liberal Alliance har prioriteret ekstremt højt. Men i Jyllands-Posten kan man nu læse, at en del tyder på, at den nye regering under påvirkning fra De Radikale, SF og Enhedslisten, der alle ønsker at uddele langt flere statsborgerskaber, rykker markant til venstre på udlændingepolitikken og dropper alle ambitioner om screening. Desværre er det ikke overraskende. Det socialdemokratiske ministerhold er totalt støvsuget for de profiler, der normalt har været garanter for den mindst uansvarlige udlændingepolitik. Ingen Stoklund, Dybvad eller Tesfaye, men til gengæld Enhedslisten, der ønsker at give statsborgerskab – selv til dømte kriminelle – som støtteparti. I Liberal Alliance ved vi, at der absolut intet problematisk er ved at vurdere det demokratiske sindelag og tilslutningen til danske værdier hos ansøgere om indfødsret. Det stod Grundtvig selv for som formand for Folketingets første indfødsretsudvalg, og det er i fuld overensstemmelse med vores grundlovs ånd og bogstav. Og selvfølgelig kommer Liberal Alliance til at kæmpe benhårdt for, at islamister, antisemitter, shariatilhængere og andre, der vil underminere vores demokrati, ikke bliver medborgere, og dermed gør allerede alt for store integrationsproblemer endnu større. Meget tyder desværre på, at den nye regering vil arbejde for det stik modsatte.

Genialt at starte det hele ud for rødkløverne med at annoncere en skattesnigning til alle lavindkomstgrupper. Der er én ting som presser danskernes hverdagsøkonomi. Det er venstrefløjen.