Alex Vanopslagh

Det er fortiden, der står på ølkasserne i dag. Fremtiden er allerede et andet sted. I parker landet over fejrer det røde Danmarks repræsentanter i dag 1. maj med taler om "arbejderne". Det skal de have lov til. Traditioner er en smuk ting. Det ændrer bare ikke ved, at talerne i høj grad holdes af socialdemokrater, som stadig færre arbejdere gider stemme på, og af fagforeningsbosser, hvis organisationer de forlader. I Liberal Alliance kalder vi os ikke et arbejderparti – vi er et parti for alle danskere. Alligevel er LA nu det største parti blandt arbejdere under 40 år. I den yngste gruppe – dem under 30 – får S omtrent halvt så mange stemmer som LA. Siden 2007 har 3F mistet næsten halvdelen af sine medlemmer. Det interessante er, at udviklingen ikke bare handler om "de helt unge". Vi får jævnligt at vide, at LA mest er et parti for CBS-studerende og folkeskoleelever. Men når man kigger på arbejderne – tømrerne, chaufførerne, lagerarbejderne, tjenerne – er LA også størst i aldersgruppen 30-39 år. Det er folk midt i livet med fast job, hus og familie, måske et barn i institution og en bil, der trænger til syn. Folk i deres bedste arbejdsår. De røde forbund og det røde parti er blevet aldrende kolosser på lerfødder. Store, langsomme, forsynede med en imponerende selvbevidsthed og en uimponerende evne til at appellere til de mennesker, de skulle forestille at repræsentere. Den moderne arbejder vil noget andet. Hun vil have mere ud af en ekstra vagt – ikke en ordning, der straffer flid. Hun vil have lov til at vælge sit barns skole, sin egen sundhedsbehandling – ikke have det dikteret fra Christiansborg. Hun vil have den fagforening, hun selv har valgt, og ikke gruppepresses ind i en rød politisk interesseorganisation. Så glædelig 1. maj – især til alle jer, der i dag tager en vagt, åbner butikken eller kører lastbilen, mens andre holder taler om jer.

@TorstenGejl Det er vel heller ikke hinandens modsætninger - at man begår noget så talentløs at alle misforstår det ;-)

Nej, @AlexVanopslagh, det er ikke fordi mange misforstår dit naziopslag. Det er bare så helt utroligt talentløst og usympatisk. #dkpol nyheder.tv2.dk/live/politik/2…

Nå, mange misforstår mit opslag om en mand, som går mod strømmen, og at jeg også synes, Løkke burde stå ved, hvem han er, i stedet for bare at gå med strømmen. Jeg skulle ikke have brugt det her billede til at illustrere min pointe, for det ender med at skygge for det vigtige: At Løkke gik til valg på ikke at ville bygge regering på et yderfløjsparti, men nu er han så på vej til at gøre det alligevel med Enhedslisten.

Kender I det her billede? Det er fra Nazityskland, hvor en enkelt mand valgte ikke at følge med strømmen. Det er et af mine yndlingsbilleder, fordi det viser, at det er, når det koster noget, at principper faktisk betyder noget - men at man altid har et valg. Fyren på billedet endte i fængsel og blev siden tvunget i krig, hvor han mistede livet. Han overlevede ikke naziregimet - men det gør billedet og dermed hans eksempel. Jeg kommer til at tænke på billedet i disse dage, fordi jeg kan forstå på det hele, at det skal forestille at være udtryk for stor statsmandskunst, når man som politiker bryder sine løfter for at “tage ansvar”. Men helt ærligt. Vi politikere er aldrig tvunget til at love noget - eller at udelukke noget kategorisk på forhånd. Dermed er vi heller aldrig tvunget til at bryde vores løfter igen. Det er ikke ansvarligt at lave klokkeklare løfter, som man ikke har tænkt sig at overholde, når magten lokker. Ægte ansvar er at stå ved det, man siger. Så må man lade være med at lyve for vælgerne, hvis man alligevel er til salg. Det er jo en ærlig sag, hvis man er åben for at forhandle om hvad som helst. Man er bare ikke en stor statsmand eller -kvinde, når man altid er til salg for at få magten. De dygtigste ledere er dem, der kan skabe resultater og kompromisser i en atmosfære af tillid. Ikke dem, der bare kan snyde sig selv til en tur mere i karrusellen. Meget tyder på, at Danmark er på vej til at få endnu en regering med Mette Frederiksen og Lars Løkke, som er født med løftebruddet som jordemoder. Jeg og Liberal Alliance vil kæmpe hver dag for, at det bliver den sidste. Vi vil sørge for, at den regering, som en dag vil følge Mette Frederiksen og Lars Løkkes mange kolbøtter, bliver en regering, der er til at stole på. Nogle vil vel sige, at det er kedeligt og ligegyldigt at være i opposition i stedet for at sidde ved magten. Men jeg synes hverken, det er kedeligt eller ligegyldigt at kæmpe for og stå fast på det, man er gået til valg på. Vi har altid et valg - mellem at være ærlige og standhaftige og så at være til salg. Og det bør du huske, når vi engang skal til valg igen.

Det her er Rosa Lund.  Vi er politiske kollegaer - og modstandere -, vi har tidligere spist chili sammen, og nu er Rosa lige blevet mor for første gang. Hvor er jeg glad på Rosas vegne, for det at blive forælder er dog den måske største glæde. Livets mirakel er vidunderligt, og ansvaret for et lille menneskes liv gør noget godt for de fleste. Men jeg kan se på kommentarsporene her på sociale medier, at de vrimler med nedladende, vamle og til tider direkte ondskabsfulde kommentarer rettet mod hende og barnet. Altså, hvad fanden bilder folk sig ind? Stort tillykke med moderskabet, Rosa.  Og til alle de afstumpede narrøve, der bruger deres dyrebare tid her på jorden på at chikanere en nybagt mor, har jeg bare at sige: Opfør jer ordentligt i stedet for at være så dårlige mennesker.

@MonikaaRubin @olebirkolesen Er det stadig Moderaternes raison d'être "at lave politik henover midten, uafhængig af yderfløjene"?

@olebirkolesen Ole - hele vores raison d'être er at lave politik henover midten, uafhængig af yderfløjene. Stop nu med at spille dum.

Moderaterne er ved at udvikle sig til et fuldgyldigt medlem af rød blok. Det ses af det forhold, at partiet hele tiden problematiserer blåt samarbejde, men omvendt ingen problemer har med i næste valgperiode at samarbejde tæt med Enhedslisten:

@mohammad_rona @SteffenFrolund Jeg er så glad for, jeg faldt over dit tweet. Jeg har nemlig hørt en masse kommentatorer, der mener, at Moderaterne pønser på at indgå i en knaldrød regering baseret på den alleryderste og mest ekstreme venstrefløjs stemmer. Men de må heldigvis tage fejl.

@SteffenFrolund Jeg synes at I åbent skal afvise at blive støttet af den yderste højrefløj. En stemme på os er en stemme på en pragmatisk regering hen over midten.

En stemme på M kan lede til rød blok. En stemme på V ved vi kan lede til Mette. K afviser ikke at de kan lede til Mette. En stemme på LA leder ikke til Mette.

Mette Frederiksen lovede et iværksætterland i verdensklasse. Hun leverede det modsatte. I 2024 annoncerede Mette Frederiksens regering, at Danmark skulle være "verdens førende iværksætterland". Sådan er det ikke gået. Tværtimod. I dag kan man i Berlingske læse, at næsten halvdelen af alle nye danske virksomheder dør, inden de fylder to år. Det næstværste tal i EU. Og det er kun halvdelen af problemet. Den anden halvdel er, at færre og færre overhovedet bliver iværksættere. I 2018 blev der stiftet 102 nye virksomheder om dagen i Danmark. I 2025 var tallet faldet til 62. Det laveste niveau nogensinde målt. Sådan ser det altså ud efter knap syv år med Mette Frederiksen ved roret. I stedet for at gøre Danmark til et iværksætterland i verdensklasse har Mette Frederiksen stået i spidsen for et Danmark, hvor antallet af nye virksomheder er styrtdykket. Til gengæld har hun ansat næsten 20.000 flere bureaukrater i staten siden 2019. Mere bureaukrati og mindre iværksætteri er desværre den forudsigelige konsekvens af en socialdemokratisk politik, der grundlæggende ikke tager de iværksættere, der skal skabe fremtidens vækst og velstand, alvorligt. Mens vi har stået stille, er svenskerne stukket af. Sverige har siden årtusindeskiftet skabt 31 milliardvirksomheder. Vi har skabt 12 - og to ud af tre er flyttet ud af landet. På børsen er forskellen lige så sørgelig: I 2006 havde Sverige dobbelt så mange børsnoterede selskaber som Danmark. I 2023 var det seks gange så mange. Den udvikling skal vendes. Det kræver lavere selskabs- og kapitalskat, et bindende loft over erhvervsbyrderne, en momsgrænse på højde med svenskernes – og en regering, der ser iværksættere som en gave - ikke som malkekvæg for Skat. Liberal Alliances ambition er klar: 100 nye virksomheder om dagen og mindst en børsnotering om måneden. Og det er selvfølgelig muligt for kreative og dygtige danske iværksættere, hvis bare man lader være med at stå i vejen for dem. Men det er tydeligvis alt for meget at forlange af en socialdemokratisk ledet regering.

I marts genvandt Ukraine for første gang i lang tid mere territorium, end russerne erobrede. På frontlinjen er ukrainernes droner og fjernstyrede robotter nu så effektive, at de i denne uge kunne melde om en russisk stilling, der blev taget tilbage uden soldater på jorden og uden tab. Dybt inde i Rusland, ofte mere end tusind kilometer bag fronten, står russiske olieanlæg gang på gang i flammer, ramt af de droner, som en ukrainsk officer kalder ”den frihedselskende ukrainske fugl”. Krigen er langtfra slut, og intet er sikkert. Men billedet er ikke længere det samme som for et år siden. På trods af alle odds har et land med en brøkdel af Ruslands befolkning ikke alene stået imod Putins erobringskrig, men nu også ramt hans regime på hjemmebane, hvor det gør mest ondt. Det er en påmindelse om, hvad mennesker, der kæmper for deres lands fremtid og skæbne, kan, når de får lov at tænke, bygge og samarbejde frit. Vi skal fortsat støtte Ukraine - politisk, økonomisk og militært - og vi skal gøre det, så længe det er nødvendigt. Og ja, vi skal opruste. Ikke ved bevidstløst at hælde flere milliarder i antikverede systemer og teknologier, men ved at slippe vores egne ingeniører, iværksættere og kompetente militærfolk fri til at bygge fremtidens forsvar - hurtigt, opfindsomt og i tæt samarbejde med vores allierede. Slava Ukraini.

De seneste uger har der udspillet sig en grotesk debat, hvor et medlem af Folketinget med opbakning fra enkelte højtråbende typer har gjort sig til talsperson for det synspunkt, at man kun kan være dansk, hvis man er født dansker af danske forældre. Og som dermed placerer biologi og gener som adgangsbilletten til danskheden. Jeg synes, at det er noget åbenlyst vrøvl. Med den logik er jeg eksempelvis ikke selv rigtig dansker, fordi min far er af belgisk afstamning. I virkeligheden kan næsten alle danskere nævne folk født uden for landets grænser, som de betragter som fuldgyldige danskere – hvad enten det er Samira Nawa, Naser Khader, adopterede eller tilflyttede ægtefæller. At hævde, at de er afskåret fra danskheden alene på grund af DNA, er ude af trit med danskernes egen opfattelse. Men det betyder selvfølgelig ikke, at man automatisk er dansk, hvis man har det rødbedefarvede pas eller bare er født i landet. Alle ved, at der i Danmark er mange med indvandrerbaggrund – desværre i særlig grad blandt folk med muslimsk baggrund – som lever efter normer og praksisser, der ligger fjernt fra de danske, det være sig i forhold til synet på ære, skam, individuel frihed, social kontrol, ytringsfrihed og blasfemi, homoseksuelle og kvinders rettigheder mv. Uanset passets farve betragter mange dem sig ikke som danskere i andre henseender end rent juridisk. Og det er selvsagt et reelt og gigantisk problem. Det er svært hvis ikke ligefrem umuligt at sætte danskhed på formel. Hvis jeg alligevel skal gøre et forsøg, så drejer det sig om sprog, historie, kultur og ikke mindst loyalitet og kærlighed til landet. Føler man sig dansk i hjertet? Ønsker man Danmark det bedste og ens landsmænd det bedste? Eller foragter man inderst inde Danmark og det danske samfund? Enhver borger, uanset ophav, som tager Danmark og dansk kultur og sprog til sig, elsker og ærer Danmark og i øvrigt bakker op om de fundamentale demokratiske værdier, som vores samfund bygger på, kan blive danskere og en del af fællesskabet. Netop vi borgerlige partier og politikere bør insistere på, at borgerligheden er uforenelig med racisme og etnonationalisme, der gør danskheden til et spørgsmål om biologi og dermed udgrænser alle de gode borgere, der ikke er født og båret her igennem mange generationer. Det er useriøst og ondskabsfuldt. Det samme med sværmeri for antivestlige regimer og bevægelser, der aktivt modarbejder alt det, som har skabt forudsætningerne for den frie verden, og som hver dag dræber, ødelægger og chikanerer i deres undertrykkende idéers navn. Hvis et parti dyrker den slags, er det ikke borgerligt, og det hører ikke hjemme i blå blok. Lad os stoppe dette vanvid. Vi har en fremtid, der skal vindes, og et fædreland, som skal elskes, æres og forsvares. Det kommer kun til at ske på borgerlig grund. Hverken til venstre eller til højre for os.

God udmelding fra Mona Juul her til aften. Helt enig i, at vi skal have en blå kongelig undersøger. Jeg er kommet med et konkret bud på, hvordan det kan skrues sammen. Så vi forhandler ud fra et mandat, som respekterer valgets tale. En garanti for at der bliver ført en stram udlændingepolitik. Og en garanti for en ambitiøs grøn politik. At intet mindretal på de to områder har veto. Til gengæld kan vi så sætte turbo på at løse de helt store, strukturelle udfordringer i Danmark. Det altødelæggende bureaukrati. Den svækkede konkurrenceevne. Nytænkningen af velfærdssamfundet. Og meget mere, som Mette Frederiksen har bevist gang på gang, at hun ikke magter at løse. Lad os komme i gang.

Ved Mette & co. noget, som resten af Europa ikke gør? Stadig flere europæiske lande vælger kernekraft. I Italien har regeringen taget hul på en tilbagevenden til atomkraft efter næsten 40 år. I Tyskland kalder forbundskansler Friedrich Merz udfasningen af kernekraft for en strategisk fejl. I Schweiz diskuterer parlamentet at ophæve forbuddet mod nye værker. Frankrig investerer massivt i nye reaktorer. Og EU-Kommissionen har netop lanceret en ny ambitiøs strategi for små modulære reaktorer. Flere og flere lande kommer til samme konklusion: Et moderne energisystem har brug for mere end bare en masse strøm, når vinden blæser og solen skinner, hvis det både skal være robust og grønt. Det kræver stabil og udledningsfri energiproduktion fra atomkraft, som styrker vores energisikkerhed, sætter skub i den grønne omstilling og gør os mindre sårbare over for kriser, geopolitik og tvivlsomme regimer. Det er præcis, hvad vi i Liberal Alliance har sagt i årevis. Vi har lagt en konkret og gennemarbejdet plan på bordet med op til 120 milliarder kroner i støtte og 6-8 reaktorer, som til sammen vil levere strøm til 3-4 mio. husstande. Ikke fordi vi er imod vind og sol, men fordi det er uansvarligt kun at satse på energikilder, der afhænger af vejret. Imens bevæger Europa sig. Danmark står stadig stille. Under valgkampen blev kernekraft affejet som alt fra feberdrømme til en PowerPoint-præsentation. Mette & Co. har åbenbart vidst noget om atomkraft, som ingen andre i Europa gør, siden de står så dumstædigt på deres modstand og kalder kernekraft for dyrt, for besværligt og for langsomt. Men ved I, hvad der virkelig er dyrt og besværligt? At stå med en energiforsyning, der gør os sårbare, hver gang verden brænder på. Spørgsmålet er ikke, om verden flytter sig. Det gør den. Spørgsmålet er, om Danmark vil flytte sig med den – eller stå tilbage på perronen, mens andre tager føringen. Jeg ved godt, hvad jeg foretrækker. Vi kan godt.

Tillykke til ungarerne med valget - og tillykke til os andre! Jeg er utroligt glad og lettet over, at Peter Magyars liberal-konservative parti har fået et massivt flertal ved det ungarske valg og sendt Viktor Orbáns kleptokratiske “illiberale demokrati” på porten. Europa står dermed til at blive en dårlig statschef fattigere og få en god EPP’er ind i stedet. Og jeg kan se, at rigtig mange er lige så begejstrede som mig - fra begge fløje. Lad mig forklare hvorfor: Der skal ikke herske nogen tvivl om, Peter Magyar ikke på nogen måde ligger på den politiske midte. Han ligger langt til højre i fx. udlændingepolitikken og familiepolitikken for mange af de mennesker i Danmark, som nu fejrer hans sejr. Men det ved de godt. For grunden til, at vi er så mange, der er fælles om vores begejstring, er ikke, at vi alle ønsker den samme politik. Det er fordi, vi godt kan lide det liberale demokrati og retsstaten. Vi kan godt lide, at korruption er noget, man bekæmper, og ikke noget, man praktiserer. Og så kan vi godt lide tanken om, at vores venner og allierede i EU og NATO ikke regeres af mennesker, der er i lommen på Putins anti-vestlige gangsterregime. Nogle gange handler det ikke om at vælge side i én eller anden latterlig internet-konkurrence om at være mindst enig med Stine Bosse, Ursula von der Leyen eller Demokraterne i USA. Nogle gange handler det faktisk bare om at sige ja eller nej til de grundprincipper, som vi har skabt verdens bedste samfund på. De principper er Peter Magyar gået til valg på. Og Viktor Orbán gik til valg imod dem, som han har gjort igen og igen. Det er jeg glad for. Og hvad ungarerne så ellers fører af politik, det rager ikke rigtigt mig eller nogen anden ikke-ungarer.

“Jeg vil i dag gerne benytte anledningen til at komme med en direkte opfordring til mine borgerlige kolleger Troels Lund og Mona Juul.  Hvis ikke vi lykkes med at skabe en blå midterregering med en borgerlig statsminister, så lad nu være med at gøre Mette Frederiksen til statsminister og gå i regering med hende. Lad os i stedet stå sammen om at skabe en borgerlig fremtid.  Nok kan det være tillokkende med lidt kortsigtet indflydelse og fine ministerposter. Men prisen betales i tabt fremtid.” - @AlexVanopslagh til Liberal Alliances landsmøde 2026.

“Jeg har endnu ikke opgivet håbet om, at vi får en borgerligt ledet regering. Og jeg tilbyder gerne en række partier at være trænedklatringskonsulent på frivillig basis. I ringer bare.” - @AlexVanopslagh til Liberal Alliances landsmøde 2026.

“Vi skal have en økonomisk oprustning, hvor vi fjerner den dyne af godtnokkeri og smålighed, som ligger over vores samfundsøkonomi, og sænker skatter og afgifter på investering, arbejde og forbrug - og tager et ægte opgør med bureaukratiet.” - @AlexVanopslagh til Liberal Alliances landsmøde 2026

“Det er sjældent, at erhvervslivet tør kommer med markante holdninger […]. Men debatten om formueskat viste, at det faktisk nytter noget at råbe op.  Det nytter noget at fast på, hvad vi faktisk mener - også om skat, også om økonomi, også om den enkeltes ret til at være andet og mere end malkekvæg for den luskede, røde karl på gården.  Husk det næste gang, der kommer noget åndssvagt som toptopskat. Der er ingen grund til at bukke nakken. Kæmp med rank ryg mod alt det røde uvæsen - I og vi kan godt!” - @AlexVanopslagh til Liberal Alliances landsmøde 2026.

“Vi er partiet for enhver, som tror på frihed og ansvar og vil tage et opgør med socialdemokratisk betontænkning, et opgør med venstrefløjens misundelsespolitik og et opgør med det evigt stigende formynderi og bureaukrati.  Og vi er kun lige begyndt!” - @AlexVanopslagh til Liberal Alliances landsmøde 2026.

Læs mere om mine tanker om en kommende borgerlig regering i Berlingske: berlingske.dk/politik/alex-v…

I dag holder Liberal Alliance vores suverænt største landsmøde i partiets historie. Og det er ikke tilfældigt. Ved fire valg i træk har LA sat rekord - Europaparlamentsvalget, kommunalvalget og nu to folketingsvalg i træk. For knap tre uger siden gav næsten hver tiende danske vælger os deres stemme. Det forpligter. Vi gik til valg på, at det er tid til en frisk start. Det budskab er kun blevet mere aktuelt de seneste uger, hvor vi har set Mette Frederiksen forsøge at generobre Statsministeriet med hjælp fra Enhedslistens hovedbestyrelses aktuelle repræsentanter. Men helt ærligt - Danmark fortjener bedre end det. Vi har set, hvad socialdemokratiske regeringer fører med sig: magtfuldkommenhed, bureaukrati og en evne til at kvæle ethvert initiativ i regler og kassetænkning. Vi borgerlige viste under valgkampen, at vi kan vinde de store kampe - vi slog formueskatten ihjel, fordi vi turde kæmpe. Den kampgejst skal vi tage med videre. Til Lars Løkke, som i går meddelte, at han vil have Venstre og Konservative med til forhandlingsbordet: Godt! Men gå hele vejen. Drop drømmen om endnu en regering med Socialdemokratiet, og lad os i stedet mødes om en centrum-højre-regering uden Socialdemokratiet for bordenden. En regering, der kan samles om lavere skatter, en stram udlændingepolitik, en ambitiøs grøn politik og en gennemgribende afbureaukratisering af Danmark. Det kræver, at alle klatrer ned fra lygtepælene og accepterer kompromisser. Men alternativet - at servere fire år mere til Mette Frederiksen på et sølvfad - bør ingen borgerlig politiker kunne leve med. Danmark har brug for en frisk start. Liberal Alliance er klar.