August Stengaard retweetledi

Udskamningen af vores virksomhedsejere og iværksættere må stoppe!
I går nævnte jeg i partilederdebatten Linak og Bent Jensen. Ikke uden grund.
For det har været forstemmende at opleve venstrefløjens uhæmmede udskamning af danske virksomhedsejere og iværksættere under denne valgkamp.
Et eksempel er Enhedslisten, der udskammede Bent Jensen, ejer af den sønderjyske virksomhed Linak. De fokuserer på et enkelt tal og ser kun hans livsværk som et beskatningsobjekt.
Men de glemmer, hvor meget godt der er skabt.
Den unge maskiningeniør Bent Jensen havde i 70’erne en ven med handicap, der gerne ville kunne justere sin stol mere fleksibelt. Et problem, han kastede sig over at løse.
Det blev til Linak.
I dag beskæftiger virksomheden 2.500 mennesker verden over og har været med til at forbedre ergonomi og arbejdsmiljø på kontorer over hele kloden.
Det, der startede med at hjælpe én person i en kørestol, er i dag med til at hjælpe millioner.
Vi kan ikke være foruden iværksættere og problemknusere som Bent Jensen.
For mig er kampen mod formueskatten en kamp for iværksætteri og arbejdspladser. Det handler om, hvordan vi ser på hinanden som mennesker, og hvordan vi indretter vores samfund.
Venstrefløjens udskamning af driftige virksomhedsejere er forargelig.
For hvis man er imod Bent Jensen i dag, så er man også imod den Bent Jensen, der i 70’erne hjalp sin ven.
Og man er med til at slukke håbet i øjnene på morgendagens Bent Jensen, hvilket gør Danmark fattigere på mange måder.
Den vej skal Danmark ikke. Det vil jeg ikke acceptere.
Dansk












