MaguaDK🦆

@Heunicke

RIGSFÆLLESSKABET ER IKKE ET NATIONALT MUSEUM – DET ER ET PARFORHOLD I AKUT KRISE Jeg har været i Grønland adskillige gange. Ikke som embedsmand, ikke som kommentator på gennemrejse, men fordi min (eks)kæreste gennem 11 år er grønlænder. Jeg kender noget til landet, hverdagen, stoltheden – og ambivalensen. Og ja: Jeg ville også ærgre mig, hvis rigsfællesskabet opløstes. Det ville føles som et tab. Men her er den voksne sandhed, som alt for få tør sige højt: Et parforhold eksisterer ikke, fordi det har eksisteret længe. Det eksisterer kun, hvis begge parter fortsat vil det – og ved, hvorfor de vil det. Og netop dét kan hverken danske politikere eller den danske offentlighed i dag forklare, når det gælder Grønland. Når man spørger: Hvad vil Danmark egentlig med rigsfællesskabet? … får man ikke svar. Man får følelser. Historie. Sentimentalitet. “Sådan har det jo altid været.” Okay. Men sådan er det jo tydeligvis ikke længere. Grønland fik selvstyre i 2009. Med ret til selvstændighed. Med ret til hjemtagning og etablering af egne institutioner. Med ret til eget udenrigspolitiske anslag (i koordination med Danmark). Med egen fortælling. Var det bare ment som symbolpolitik? En slags national placebo, der skulle give ro, uden at ændre magtforholdene? For hvis Grønland reelt er selvstændigt i politisk vilje, men Danmark stadig forventer automatisk loyalitet, strategisk alignment og evigt tilhørsforhold – så er vi ikke i et partnerskab. Så er vi i benægtelse. Og benægtelse er voldsomt farlig i geopolitik. ————————— “FAKTA: At “eje grønland” – hvad kan USA faktisk gøre, og hvad kræver det juridisk?”: gaydissent.substack.com/p/fakta-at-eje… ————————— Det, vi ser nu, er *ikke* Trumps skyld. Det er konsekvensen af årtiers dansk kortsigtethed og europæisk selvbedrag. En udenrigs- og forsvarspolitik, der har været drevet af ønsket om *ikke* at forholde sig til magt, men til ‘værdier’. Af håbet om, at hvis man taler pænt nok, så vil alle være søde og verden forblive pæn. Det gør den ikke. Breaking news: Det har den *aldrig gjort*. Arktis er blevet frontlinje. Ikke i morgen. Ikke om ti år. Nu. Og i det spil har Danmark reelt ingen magt, kun geografi – og selv dén er indirekte. Grønland er ikke et dansk militært aktiv. Det er et amerikansk sikkerhedsanliggende med en problematisk kolonial dansk historik. Det er en barsk sætning. Men den er sand. Derfor har vi én chance tilbage: At stoppe den moralske forargelsesoptrapning mod USA. At droppe hysteriet. At lægge fornærmelsen væk. Og gå i benhårde, nøgterne realitetsforhandlinger med både USA og Grønland. Ikke som formynder. Ikke som fornærmet eks. Men som et tredje hjul, der ydmygt – og arbejdsomt – forsøger at bevise sin relevans. For der er ingen naturlig plads for Danmark i fremtidens arktiske sikkerhedsarkitektur. Den plads skal kæmpes hjem. Med penge. Med kapaciteter. Med vilje. Med leverancer. Ikke med pressemeddelelser og værdiforklaringer. Og frem for alt: Med respektfuld realisme. Og ja – det betyder også at acceptere, at Trump taler grimt. At han forhandler møg brutalt. At han siger ting, der giver europæiske kommentatorer hjerteflimmer. Men diplomati handler ikke om tone. Det handler om realiteter. Det handler om at nå et resultat. Hvis vi ikke forstår det nu, risikerer vi at stå tilbage med det værste af alle udfald: At miste reelt greb om 98 % af det territorium, vi stadig kalder “vores” – uden overhovedet at have forsøgt at være voksne i situationen. Rigsfællesskabet er ikke helligt. Det er betinget. Og lige nu er det i dyb krise. Spørgsmålet er ikke, om det er ubehageligt at erkende. Spørgsmålet er, om vi formår at erkende det i tide. Lige nu er der ikke meget, der tyder på det - er der? 😬🇩🇰🇬🇱🇺🇸 #dkmedier #dkpol @folketinget @Statsmin @RasmusJarlov

@thegabriel72 Always

x.com/i/article/2006…