Udmelding efter dagens Derby.
Dagens derby var en kamp, man ville ønske, man kunne glemme – og denne gang ikke på grund af resultatet på banen.
Vi tager skarp afstand fra de scener, der udspillede sig før kampen, hvor en lille gruppe Brøndby-fans formåede at løbe hele vejen fra sydsiden til udebaneafsnittet for at angribe FCK's fans. Ligeledes tager vi afstand fra de FCK-fans, der valgte at kaste romerlys tilbage og løbe på banen.
Vi har bemærket, at Divisionsforeningen her til aften har meddelt, at der på ubestemt tid ikke vil blive tilladt udebanefans til derbyerne. Efter dagens kamp forstår vi denne beslutning. Om det er den eneste rigtige løsning, ved vi ikke, men det er i hvert fald en nødvendig løsning, indtil de underliggende problemer i begge fanmiljøer bliver håndteret. Det kan og skal ikke accepteres, at en gruppe fans misbruger fodbolden til at udøve vold og skabe utryghed i klubbens navn, hverken på kampdage eller nogen andre dage!
Derudover bliver vi nødt til at adressere de konstante sange om voldtægt og homofobiske gestikuleringer som kørte i dag. Det er langt over stregen og ikke en opførsel, vi mener, hører hjemme i København! Vi havde håbet, at den slags hørte fortiden til, men det virker desværre som om, mange har glemt, hvad spillere som Viktor Fischer og Mathias Zanka kæmpede for. Det er hovedrystende, at man ikke selv kan se, at disse sange ikke hører hjemme nogen steder.
Vi skal til evalueringsmøde på tirsdag på Brøndby Stadion, og derefter vil vi forsøge at komme med en længere udmelding. Indtil da, har vi ikke yderligere kommentarer. #fcklive#sldk
@Bruuntv2sport Det var simpelthen en skammelig kommentar fra dig at påstå at Uwe Rösler jublede for meget i Brøndby. Har du overhovedet set klippet?? Han hæver armene og råber yes (efter at være blevet kaldt bøsserøv). Det var på ingen måde overdrevet.
@Zaphod2020@nikolajbogh At Tivoli benytter rigtig mange anledninger til at sætte ild til lunten. I forrige uge var det fredag, lørdag, søndag for nu at tage et aktuelt eksempel. Så nej, det er absolut ikke kun hver lørdag i sommerperioden.
Tivoli har haft fyrværkeri siden åbningen i 1843, og det er en vigtig del af havens identitet. Kunne man have tænkt over det inden man bosatte sig i nærområdet? berlingske.dk/indland/jacob-…