Rune Selsing
417 posts

Rune Selsing
@SelsingRune
Filosof og forfatter
Hovedstaden, Danmark Katılım Nisan 2020
62 Takip Edilen2.1K Takipçiler

Der er folketingsvalg, og derfor har jeg selvfølgelig skrevet en borgerlig valgguide!
Og nej, selvom billedet indikerer det, er det virkelig ikke nogen anbefaling af Støjberg.
Den er IKKE bag betalingsmur, så læs selv, men her er alligevel nogle uddrag:
“Stephanie Lose fra Venstre lærte jeg at kende for to årtier siden. Dengang var hun ikke kedelig, men det er hun nu. Hun tilhører dog den del af Venstre, der ikke er på nippet til at fusionere med De Radikale, og det er vel også noget. Men først og fremmest skylder vi hende alle tak for at være den politiker, der nakkede Lars Løkke.
»Mayonnaisen er ude af tuben,« som hun elegant erklærede, da han desperat forsøgte at lukke diskussionen om et nyt formandskab. Mayonnaise-metaforen var en iskold henvisning til dengang, Løkke forsøgte at lukke regionerne, hvor Lose har været formand. Der er noget shakespearesk retfærdighed over det forløb.
(…)
Ikke at man skal stemme på Moderaterne, men det er interessant, at de har valgt at opstille forskningsminister Christina Egelund og chefmobber Caroline Stage i samme kreds. Hvorfor stiller Egelund ikke op i Nordjylland, hvor hun er kendt fra Jambo Feriepark? Der ligger fantastiske mængder intriger begravet her, og jeg vil gerne købe bogen om det, når den udkommer.”

Dansk
Rune Selsing retweetledi

LØRDAGSKLUMME: hvis vi hæver blikket en smule fra valgkampens fiksering på økonomi, så er der grundlæggende tre trusler mod Danmark, Europa og den vestlige civilisation: klimafanatisme, feminisme og masseindvandring. Det kunne vi godt tale mere om:
“Feminisme er ikke blot en ligestillingsfilosofi. Det er først og
fremmest en ideologi, der ødelægger grundrelationerne mellem mænd og kvinder og gør, at tragisk mange aldrig får børn.
Piger og unge kvinder bliver tæppebombet med budskaber om, at mænd er dårlige mennesker, at skilsmisse er godt, at promiskuitet er frisættende, at traditionel kvindelighed er reaktionært og fascistisk, at børn er en byrde og at man skal omdanne hjemmet til en ligestillingskrigszone for at tækkes feminismen.
Unge mænd får at vide, at alt det bedste i dem – deres beskyttervilje, mod, styrke og skaberkraft - er giftigt, hvilket får dem til enten at opgive at møde kvinder, eller til at blive feminiserede (hvilket får kvinderne til at forlade dem).
Til sammen giver disse to ødelæggende spor en kultur, hvor kønnene har svært ved at finde hinanden, og mange bliver bitre, ensomme, selvdyrkende eller vemodigt opgivende.
Er der noget at sige til, at fødselsraten er faldet dramatisk? Vi overlever ikke som samfund, hvis ikke vi dæmmer op for feminismens destruktive sider.”

Dansk
Rune Selsing retweetledi

KLUMME I BT: om formueskat, som vi åbenbart skal tale om (alt andet end befolkningsudskiftningen!). Formueskat er en dårlig idé, men de rige er heller ikke nemme at elske. For hvor stor loyalitet har de egentlig over for deres landsmænd?
I gamle dage havde vi en overklasse, der følte sig ansvarlig over for sine egne landsmænd. Ikke over for folk i Uganda eller Syrien, eller Ukraine, men for danskere. Almindelige danskere.
Den overklasse er svær at få øje på i dag.
“Vi ser det, når virksomhedsledelser drukner medarbejdere og reklamer i regnbueflag og dermed tager offentligheden som gidsel i en ideologisk kamp for sager, der stiller almindelige mennesker dårligere - opløsning af normer rammer især de dårligst stillede.
Vi ser det, når de rige og berømte laver propaganda for klimatiltag, der ikke vil påvirke dem selv, men som vil gøre livet mere surt for alle andre.
…
Vi ser det, når en LEGO-arving kører i søen med sin SUV, fordi han for sjov vil se, om isen holder.
Eller når Jørgen Mads Clausen fra Grundfos blander sig i udlændingedebatten og kræver mere billig arbejdskraft ved, at vi tager flere flygtninge hertil.
Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv har sagt noget lignende. Det er ikke Jørgen Mads Clausen og Brian Mikkelsen, der bliver seksuelt overfaldet på S-togsstationen en sen nattetime.”

Dansk
Rune Selsing retweetledi

NY KLUMME I B.T.: Om hvordan valgkampen indtil videre undgår at tale om elefanten i rummet: befolkningsudskiftningen (og volden, der følger med):
“Det sker ved hvert valg: At etablissementet finder på erstatnings-emner, der skal forskyde opmærksomheden væk fra indvandringen, den eksistentielle trussel mod os, over til andre mere harmløse emner.
Moderaterne har for eksempel indledt en bestikkelse af privilegerede kvinder i byerne. Partiets fokusgrupper har sikkert vist, at det er deres primære klienter.
Bestikkelsen består i lovning om statuer af prominente danske kvinder, og i medierne foreslås Helle Thorning-Schmidt, som i hvert fald imponerer med sin vedholdende fascination af sig selv.
…
En anden klassiker i det politiske teater er økonomi. I denne ombæring er det blevet til boligskat. Det er en langgaber, ja, men det er ikke det værste.
Det værste er viljen til at dreje opmærksomheden væk fra den eksistentielle trussel og over på noget, der i forhold til Danmarks beståen er ligegyldigt.
Altså, vi står til at komme i mindretal i vores eget land i 2096 (ifølge Politiken, af alle medier), og så taler man om boligskat.
Kan man egentlig komme ind på et emne, der har mindre betydning for vores børns fred, frihed og sikkerhed end det? Det skulle da lige være statuer af Helle Thorning-Schmidt.”

Dansk

@SelsingRune nok præcis derfor tech bro college har så stort held med at få Trump til at gå all in på AI boblen
Dansk

Har skrevet om den enorme betydning dollaren har haft for verdensordenen. Om misbruget af dollaren til økonomisk krigsførsel. Hvorfor den nu bryder sammen. Hvorfor euroen er en katastrofe. Og hvad vi kan lære af dollarens undergang.
“I USA har det skabt den aparte situation, at landet har fået en stor velstandsfordel, haft gigantiske offentlige underskud og fået ødelagt sin egen industri. Udenrigspolitisk har det givet amerikanerne en enorm magt, fordi de til hver en tid har kunnet bruge adgangen til dollaren som et diskret, men uhørt stærkt magtmiddel.
Senest illustreret i Iran, hvor amerikansk økonomisk krigsførelse har gjort livet så surt for almindelige iranere, at de nu gør oprør mod regimet.
Systemet, altså det amerikanske, er dog tydeligvis ikke holdbart. Det offentlige underskud (ikke handel!) udgør nu 6 pct., og gælden er på 125 pct. af bnp og fortsætter opad. Tilbage i 2009, da de såkaldte PIGS-lande havde en ødelæggende gældskrise, var USA’s underskud og gæld faktisk lige så slem. I dag er det en del værre. Forskellen er, at USA’s gæld er i dollars, som de altid bare kan trykke nogle flere af, mens PIGS-landenes gæld var i euro.
Alt peger på, at amerikanernes særstatus forsvinder. De får en stor velstandsnedgang. De skal barbere ned på udgifterne. Og de mister det suveræne overherredømme i økonomisk krigsførelse. Fra verdensimperium til almindelig stormagt.
Amerikanerne mister troværdighed under alle omstændigheder. Hvis ikke de decideret løber fra deres gæld, bliver deres statsobligationer i hvert fald mindre værd. Vi europæere har en mulighed for at blive et alternativ. Men det kræver troværdighed. At vi aldrig mere løber fra vores gæld. Og at vi for alt i verden holder os langt væk fra Macrons destruktive plan om at finansiere udgifter ved at udstede fælles gæld.”

Dansk

@dcorell Ja, det hans hensigt. Men de store handelsunderskud skyldes ikke dårlige handelsaftaler, men netop dollaren. Til gengæld vil det på sigt vær enormt gavnligt for under- og middelklassen hvis han kan holde indvandringen nede
Dansk

@SelsingRune Trump vil jo booste eksport og internt økonomisk vækst.
Og skabe et alternativ til globalismen, med hans økonomiske nationalisme. Hvor middelklassen ikke bliver ladt i stikken.
Dansk
Rune Selsing retweetledi

For dem, der går mindre op i valg og mere op i kulturens evige strøm: jeg har oversat Louise Perrys formidable bog ‘Opgøret med den seksuelle revolution’, som er en kritik af den hovedløse seksuelle frigørelse. Det viste sig, at frigørelsen primært gavnede rovdyrene på det seksuelle marked og efterlod alle andre - kvinder, mænd og især børn - i et forrået, vulgært og ensomt landskab.
Prisen for friheden var høj, og Perrys bog var startskuddet til en samtale om, hvem, der betalte prisen - og hvor meget, vi egentlig skal fortsætte ned ad den sti, 1968erne valgte.
Bogen er ude i handlen nu, på forlaget Ellekær, og jeg anbefaler den varmt. Den var med til at forme mit eget blik på moderne seksualitet og forholdet mellem de to køn. Hvis du er yngre kvinde, eller mor til en ung kvinde, så er dette en fantastisk og omsorgsfuld måde at få indsigt i, hvordan seksualmoral er afgørende for at passe på hjertet og kroppen i en verden, der ofte er kynisk og ubarmhjertig.
*I have translated @Louise_m_perry s seminal 2022 book ‘The Case Against The Sexual Revolution’ to make her analysis of the darker sides of sexual freedom available to a Danish audience. The book is out now, on the same day that the Danish government has called a general election - so two important announcements today ✨
Dansk
Rune Selsing retweetledi

SØNDAGSKLUMME: Om den voksende totalitarisme i Europa, som skjules bag kritik af Trump. Mens etablerede stemmer har travlt med den rutinemæssige forargelse over Trumps angivelige autoritære adfærd, er de samme stemmer påfaldende vage angående censur, meningsundertrykkelse, valgindblanding og angreb på ytringsfriheden i Europa. Spøjst, ikke sandt?
“Det er både godt og rimeligt, at man interesserer sig for de politiske forhold i lande, vi har vigtige relationer med. Men optagetheden af Trump modsvares ikke af en tilsvarende interesse for autoritære tendenser i vores eget nabolag. I Vesteuropa og i Storbritannien.
Det er da sælsomt, er det ikke – når nu disse lande er tættere på os, og vi i endnu højere grad deler skæbnefællesskab med dem end med USA? Og det er i særdeleshed påfaldende, når de senere år har vist en bekymrende opblomstring af censur, politisk diskrimination og endda valgindblanding på vores breddegrader.
…
I Storbritannien foretager man nu årligt 12.000 anholdelser for hadtale, primært for ytringer online.
Lucy Connolly, en 41-årig pædagog, blev eksempelvis idømt 31 måneders fængsel for et tweet efter Southport-massakren, hvor en mand af afrikansk herkomst knivdræbte 3 små britiske piger, som var til Taylor Swift-dansetime, og forsøgte at dræbe 8 andre børn og 2 voksne.
Connolly havde i vrede skrevet, at man skulle brænde migranthotellerne ned. Hun slettede hurtigt sit tweet, men endte alligevel med at afsone 10 måneder i fængsel.
Talrige britiske mænd fik lignende domme for at have postet ’racistiske’ memer, lavet ’racistiske håndtegn’ eller sagt ’racistiske ord’ i kølvandet på massakren. Til sammenligning fik en etiopisk migrant 12 måneders fængsel for et seksuelt overfald på en 14-årig britisk pige og en kvinde sidste år.
I Tyskland har ytringsfriheden det skidt.
TV-programmet ’60 Minutes’ lavede sidste år en chokerende dokumentar om, hvordan politiske ytringer kriminaliseres og straffes i Tyskland. Online-ytringer overvåges og håndteres af anklagemyndighed i samarbejde med anti-hadtale-organisationer. Selv fornærmelser mod politikere er strafbare.
Politisk er det også problematisk; en lang række politikere vil gerne have det højreorienterede parti AfD forbudt, selvom hver fjerde vælger p.t. ville stemme på det.
…
I Frankrig sagde præsident Macron forleden, at ”ytringsfrihed er bullshit”, at han ”ønsker en offentlig orden” som indebærer at ”undgå racistisk tale, hadtale og så videre.”
Så er der EUs ’Digital Services Act’, som officielt skal skabe et mere ’trygt og transparent’ onlinemiljø. De facto lader det dog til at være et censur-redskab, hvilket blandt andet har fået Trump til at love at lave en VPN, så europæere og briter kan tilgå politisk ucensureret indhold.
Elon Musk har fortalt, at EU tilbød ham at slippe for bøder, hvis han i hemmelighed begyndte at censurere ytringer på X. Han nægtede, og blev idømt den første bøde under loven i december 25, på 120 millioner euro…”

Dansk

Har talt med Informations Mathias Sindberg om hvorfor den interessante og systemkritiske tænkning i dag foregår hos de nationalkonservative. Det er i sig selv interessant, at det også er noget, boglæsende vensteorienterede har fået øje på.
Her er et uddrag:
“Inden vi mødes, anbefaler han mig at læse en bog med titlen Return of the Strong Gods. Den er skrevet af R.R. Reno, redaktør på magasinet First Things og en væsentlig skikkelse i det intellektuelt-konservative Amerika. Bogen er en skildring af, hvordan liberale dogmer om åbenhed, lighed, tolerance, kritik, affortryllelse og individualisering har efterladt os med »ligegyldighedens fred«, med samfund, der måske er velstående og fredelige, men uden højere sandheder, tætte fællesskaber, ufravigelige loyaliteter og dybe lidenskaber.
Nu er de imidlertid på vej tilbage, de stærke guder: nationen, familien, traditionen, retfærdigheden, alt det, der ikke er til forhandling.
Det er kernen i tidens vækkelse på højrefløjen, mener Selsing. Dét, de liberale kalder populisme, er »i virkeligheden appeller til store sandheder«.
I 80 år har vi måske gjort forsøget her i det liberale Vesten, men mennesket kan ikke flygte fra sin natur, mener han.
»Jeg er grundlæggende af den overbevisning, at vi har brug for at tro på noget større.«
(…)
I Return of the Strong Gods betoner R.R. Reno, at han godt forstår baggrunden for efterkrigstidens konsensus. Efter mellemkrigstidens kaos og Anden Verdenskrigs uhyrligheder. De stærke guder var løbet løbsk. Hele vejen til Auschwitz faktisk.
»Liberalisterne har jo ret i, at der er fare og risici ved store sandheder,« medgiver Selsing.
»Men det gælder jo også kærligheden. Det er også en destruktiv kraft. Bag vold og mord og alt sådan noget ligger ofte kærlighed. Men vi forkaster jo ikke kærligheden af den grund. Det er en del af det at være menneske.«
Reno formulerer det sådan, at »vi er nødt til at holde op med at opføre os, som om det er 1945«. Vi skal, fortsætter han, gøre os fri af de »traumer, der formede vores bedsteforældre« og »takle det 21. århundredes udfordringer, ikke det 20. århundredes«.
Det store, presserende – og når man kigger rundt på den vestlige højrefløj helt igennem uafklarede – spørgsmål er selvfølgelig, hvad der i så fald skal komme efter liberalismen. Hvad man skal sætte i stedet.
»Opbyggelige fællesskaber‚« siger Selsing ikke overraskende.
»Kristendom, nation, landsby, familie.«


Dansk
Rune Selsing retweetledi

KLUMME om ny undersøgelse af de islamiske voldtægtsbander i UK, som Keir Starmer og resten af det globalt orienterede etablissement nægter at forholde sig til - netop fordi ofrene er etnisk britiske piger:
“Har du hørt om den undersøgelse af de muslimske voldtægtsbander i Storbritannien, som det britiske parlamentsmedlem, Rupert Lowe har igangsat?
Hvis svaret er nej, så er du ikke alene. Det er simpelthen ikke blevet dækket i de britiske medier med undtagelse af det meget mildt borgerlige GB News.
Landets største avis, Daily Mail, nøjedes med at skrive en historie om, at 4.000 mennesker havde klaget til censurorganet Ofcom over 'racistisk og hadefuld' beskrivelse af voldtægtsbanderne.
…
Noget af det værste, der er kommet frem, og som tidligere dækning af skandalen ikke har afsløret, er, at der med stor sandsynlighed er britiske piger og kvinder, som er blevet bortført til udlandet – givetvis islamiske lande – og potentielt lever som sexslaver der.
…
»Da jeg var 15, blev jeg trafficked til Birmingham. Jeg gik ind i lejlighedens badeværelse og der lå en død pige i badekarret.«
»Det begyndte, da jeg var 13. Jeg blev formentlig voldtaget af seks-syv hundrede mænd i løbet af tre år. «
»Han slukkede en cigaret i babyens ansigt.«
Én fortæller om psykisk tortur i form af trusler om, at angribe hendes hus, og hendes mor og søskende, hvis hun ikke stillede sig seksuelt til rådighed.
En anden pige var i en alder af 16 blevet voldtaget af 100 mænd. En tredje pige blev voldtaget dagligt af omkring ti mænd.
Andre fortalte om muslimske chauffører, der kommunikerede med hinanden og kørte britiske piger rundt til forskellige steder, hvor de blev voldtaget.
…
Hvis nogen troede, at den britiske elite havde lært noget af historien, tager de fejl. Åbenlyst.
Årsagen til tavsheden dengang og nu er den samme; at ofrene primært var og er hvide piger fra under- og arbejderklassen.
Næst efter hvide drenge fra samfundets nederste lag er disse piger den gruppe, de vestlige etablissementer har mindst varme følelser for, hvilket i sig selv er en skandale.”

Dansk
Rune Selsing retweetledi

TIDSÅNDEN TILHØRER OS
»Kærligheden er også kærlighed til fædrelandet. Stoltheden over at vide, hvor man kommer fra. At kende sin historie og sine sange. Påskønne den sjælelige forbindelse mellem alle danskere. Det særlige magiske bånd, vi har, hvor vi kender hinanden, selvom vi måske ikke har talt sammen endnu.
Hvis man i dag erklærer, at man har mere sympati med en veluddannet amerikaner end en ufaglært landsmand fra provinsen, bliver man udskreget som den indbildske usympatiske klovn, man er.«
Rune Selsing, Forfatter og Filosof, i Modstrømmen 4.0 - DET STORE VIBESHIFT
Link til hele indlægget i kommentarsporet ⬇️

Dansk
Rune Selsing retweetledi

LØRDAGSKLUMME: UDVISNINGSREFORMEN ER FUP. Om midterregeringens fortsatte svigt af Danmark:
"Det blev ikke til noget med de udrejsecentre for kriminelle i Rwanda, som blev stillet os i udsigt op til sidste valg. Det var bare valgflæsk. Indvandringen fortsætter og fortsætter og det samme gør parallelsamfundets vækst.
”Udvisningsreformen” er manipulation. For sandheden er, at intet er ændret. De internationale konventioner er de samme. Vi omformulerer dansk lov, men den vil være præcis lige så underlagt konventionerne som før.
Og i det øjeblik, en dømt kriminel appellerer til Menneskerettighedsdomstolen, hvilket samtlige advokater vil elske at gøre, kommer vi til at tabe med et brag.
Dermed er der ikke en eneste udlænding, der kommer til at blive udvist på grund af denne ”reform.
...
Jeg har ikke set nogen bemærke det, men Løkke sagde faktisk under sidste uges pressemøde om reformen, at ”kronjuvelen” i vores økonomi er ”international arbejdskraft” - og at grunden til, at vi skal blive bedre til at udvise kriminelle udlændinge er, at det vil sikre større opbakning til denne ”kronjuvel” af fremmede mennesker. Læg mærke til det.
Vi skal ikke udvise for at beskytte Danmark og uskyldige danskere mod de voldtægter, de overfald, de mord, den terror og den befolkningsudskiftning, der foregår i hele Europa.
Nej, vi skal udvise lidt flere hårdkogte kriminelle for at sikre, at vi kan fortsætte tilstrømningen."

Dansk
Rune Selsing retweetledi

Er i BT om den hollandske aktivist Eva Vlaardingerbroek, som er blevet nægtet indrejse i Storbritannien. Vlaardingerbroek er blandt andet kendt for at tale for remigration:
“Ifølge B.T.-debattør Eva Selsing er sagen mod hendes navnesøster »absurd.«
»Det er en fredelig, ung, fædrelandskærlig, hollandsk mor, der har kæmpe opbakning fra andre fredelige og demokratiske borgere i Europa, som man ikke vil have ind,« siger Eva Selsing og fortsætter:
»Til gengæld lukker Storbritannien massevis af helt vildt radikaliserede islamistiske typer ind.«
Indrejseforbuddet mod islamkritikeren Eva Vlaardingerbroek er ifølge Selsing et eksempel på, hvor »langt ude« Storbritannien er i deres syn på den frie debat og ytringsfrihed.
Tusinder af britiske borgere er de seneste år blevet anholdt for »krænkende«, »utilbørlige« eller »truende« udsagn på sociale medier. Alene i 2023 skete det ifølge den britiske avis The Times over 12.000 gange.”

Dansk

Link: Deadline: Har vi råd til vores værdier i den nye verdensorden? | DRTV dr.dk/drtv/episode/d…
Dansk

Var i Deadline og talte om den nye verdensorden.
Det vestlige hykleri med såkaldt regelbaseret verdensorden eller værdibaseret udenrigspolitik bør være helt slut.
I stedet skal vi diversificere vores risiko ved, at handle med alle. Også med Kina. Det er den eneste måde, vi kan stå stærkt. Ved ikke at knytte os til nogen enkelt magt.
Den gode nyhed er, at Danmark klarer sig glimrende rent økonomisk. Vi har velstand, høj produktivitet, lav arbejdsløshed og balancerede udgifter. Det er nemlig folkelig overtro, at det skulle være en fordel at være stor i nationaløkonomi. Tværtimod i store økonomier vinder særinteresserne som oftest, og den demokratisk kontrol er begrænset.

Dansk