Simone

Pyha, så kan vi alle sove roligt i nat.

Og jeg som troede, det kun er katte, der har ni liv

Nej, ved I nu hvad! Den havde man slet ikke set komme.

@KimChristians11 Mange tak, Kim 😊

@SimoneMN Dejligt med en post fra dig Tillykke!

Et år rigere på erfaringer, rygsmerter, store og små glæder og kampe. Spændt på hvad mit sidste år i 20’erne bringer - satser stærkt på, at dagens vejr blot har været en forsmag 💫

Omsider at tage mod til at dele en mikroskopisk del af ens usynlige smerte med et menneske eller system - og blive mødt med samme mistro, kritik og følelsen af ligegyldighed, man har svøbet sig selv ind i alt for længe. Det efterlader en med en helt ny form for smerte 💔

@IrriterendeType Måske du bare har brug for at ventilere - og så glem endelig min kommentar. Men jeg har været meget glad for Beauty and Styles dygtige elever, og en klipning har aldrig kostet mere end 280 kr. Ellers er jeg sikker på, at Mikkel også kan levere et … opsigtsvækkende … resultat 💁🏼‍♀️

@IrriterendeType Man skal ikke underkende værdien af en (god) klipning - og som en, der ikke selv er blevet klippet siden julen 2022, forstår jeg så godt behovet ♥️

Jeg trænger sygt meget til at blive klippet - sidst var i december 2023 og det var fandme en dårlig klipning - men der er ikke lige 4-500 til en tur til frisøren … Så nu overvejer jeg en butterfly-cut a la Brad Mondo 🦋 Kærestetypen skal bare lige slibe saksen. Wish me luck 😬

💜

Society will heal when survivors are given the kind of support their abusers get.

@mfstorling Kernen i et sundt forældreskab; evnen til at se indad, viljen til at udvikle sig med fokus på børnenes behov. Alle er fejlbarlige - den største gave for os selv og vores omgivelser er ofte at indse netop det. Tak, Morten. Jeg er stadig i “bevidsthedsfasen”, men på rette vej 🙏🏼

@SimoneMN Tak fordi du skriver ❤️ Jeg siger ikke at jeg er perfekt - og jeg har også fejlet på mange områder når det kommer til børnene, men jeg arbejder hårdt hver dag for at rette op på det. Håber du har fundet ro indeni i dag 🙏🏻

Nå, min yngste har jo ikke set (eller snakket med) sin mor i 2 måneder. Hun gider hende simpelthen ikke - mere eller mindre på grænsen til at hade hende. På det seneste har jeg forsøgt at snakke med min datter om, om hun ikke skal snakke med hende igen på et tidspunkt. Det har hun været meget tilbageholdende overfor, for “for hun gør jo ikke andet end at skuffe mig alligevel”. Men nå, i dag da moren alligevel hentede storesøster ved skolen, gav min yngste det et skud og gik hen for at sige hej til mor. Min datter har fortalt forløbet nogenlunde sådan her (og med til historien hører, at “bonusfar” er med i bilen): Datter: Hej, Mor Mor: Hej Julie, har du det godt? Datter: Ja, det synes jeg *bonusfar stiger ud af bilen og stiger datter direkte ind i øjnene* Bonusfar: Har du glemt hvad dato det var den 26. april? Datter: Mmmmh ja…. Bonusfar: Det var min fødselsdag. Tak for at huske dét! Datter: Jamen så tillykke da! *Datter vender sig frustreret rundt og går sin vej* Sig mig, hvad fanden i helvede er det for en fucking papnar? Han er roden til alle konflikter hjemme hos mor - og helt uden at sige hej, så er det første han gør, at bebrejde hende, at hun har glemt hans fødselsdag. Det er jo fullblown narcisime. Ingen interesse i barnet - udelukkende skæld ud for at hun har glemt en dato på en fødselsdag, for en mand, der aldrig har vist hende reel interesse. Mor gør ingenting, og hvis jeg kender hende ret, så aier hun ham i nakken og fortæller ham at det selvfølgelig er synd for ham. Ikke nok med det, så var datter, efter hendes egen udtalelse, decideret bange i situationen. Faktisk allerede fra første hej fra mor. Men tillykke med at bombe datters mod til at ha kontakt med sin mor, helt tilbage til stenalderen. Og snart er det nok tid til endnu et samarbejdsmøde fordi mor mener at jeg ikke kan finde ud af at samarbejde, når det i virkeligheden er hende selv der skubber hendes egen datter længere og længere væk. Hold kæft jeg var gal da datter fortalte det. Og endnu engang har jeg måtte bruge alverdens kærlige kram og ord for at overbevise datter om, at det ikke er hende der er forkert 💔 Helt seriøst, er der nogen der har forstand på forældremyndighedssager? Jeg synes det er ved at være på tide, at alt det pres, som datter føler fra sin mor og systemet, ryger af hendes skuldre. Datter bor btw fuld tid hos mig lige nu, mens storesøster også bor hos mig, med samvær hos mor hver anden weekend.

Survival mode burnout is real. After all these years of being on constant alert, pre-defending, stressing, and taking care of other people's emotions, you are exhausted, disconnected from yourself, have lost your curiosity, become unmotivated, and believe you are lazy.

Psychology says that when women face constant stress and uncertainty, their bodies learn to live in SURVIVAL mode. They stay alert, tense, and exhausted, always waiting for the next thing to go wrong. Even in moments of calm, their minds don't relax. It's not because they're overreacting, it's because their nervous system has forgotten what SAFETY feels like.

People don't become loners because they don't want people. They become loners because they want peace more than people who keep hurting them.

Your nervous system isn't broken — it's loyal. It learned to protect you when the world wasn't safe. Now, it's waiting for you to teach it what safety feels like.

You were never the problem. They just need an excuse for the way they abused you.

It’s not an accident when someone interferes with your healing. They know what they’re doing. They see your potential, and fear what you will see in them if and when you heal.