Sebastian Sandgaard
1.7K posts
@sebsandgaard
Forretningsudvalgsmedlem i Venstres Ungdom | +45 5134 2790
Nu bliver det virkelig underligt. Frederiksen forsøger nu at påstå, at jeg slet ikke var i det forhandlingslokale på Marienborg, hvor hun sagde til os, at hun ønskede at afskaffe store bededag som en del af et nyt regeringsgrundlag. Vi sad lige overfor hinanden. Søren, Mai, Mette og jeg på den ene side. Frederiksen, Martin Justesen og et par andre på den anden side af bordet.
I 1990 var der ti europæiske lande der havde en formueskat. I dag er det 2-3 stykker. I 1990 var den gennemsnitlige europæiske selskabsskat på 35 procent. I dag er den på 21 procent. Var uligheden mindre dengang? Ja. Var væksten mindre dengang? Nej. Økonomisk ulighed er et politisk valg og ikke en naturlov. #dkpol
Iværksættere og formueskat I @Spolitik har vi foreslået en formueskat for at finansiere en milliardinvestering i folkeskolen. Formueskatten har givet anledning til debat. Det er naturligt. Den tager vi gerne. Men debatten om formueskatten har også givet anledning til misforståelser vedrørende Socialdemokratiets planer for beskatning af iværksættere – mere om det nedenfor. Først: Det har været fremført, at formueskatten vil ødelægge dansk erhvervsliv, bremse investeringer og koste tusindvis af arbejdspladser. Den del af kritikken mener jeg har været meget svagt underbygget. Erfaringer fra Norge (hvor formueskatten er dobbelt så høj, som vi foreslår) tyder ikke på, at der bliver investeret mindre i virksomheder, der ejes af personer omfattet af formueskat. Og så til iværksætterne: Flere af landets dygtigste og mest succesfulde iværksættere givet udtryk for bekymring. Det er vigtigt for mig at svare på de bekymringer, så misforståelser ryddes af vejen. I et åbent brev vedrørende formueskatten, som blandt andre Jesper Buch, Nikolaj Nyholm og Louise Herping Ellegaard har underskrevet, fremhæves det, at iværksættere frygter at skulle betale skat af en anslået eller markedsbaseret værdi, som kun er penge på papiret og ikke afspejler egenkapital eller værdien af et reelt produktionsapparat. Ifølge afsenderne af brevet kan det føre til, at iværksættere må tage lån i virksomheden eller nødsælge aktier for at betale skatten. Det er en bekymring, der beror på en misforståelse eller en i pressen sammenblanding af regnskabsmæssige begreber. Iværksættere kan have ro i maven med hensyn til, at den værdiansættelse, formueskatten tager udgangspunkt i, ikke vil værdisætte iværksættervirksomheder urealistisk højt på grund af goodwill eller forventninger om høj fremtidig indtjening. For en iværksættervirksomhed, der er startet på baggrund af en banebrydende idé, kan en sådan metode hurtigt lede frem til en meget høj markedsværdi. Formueskatten skal beskatte personlige formuer, og derfor vil værdiansættelsen af virksomheder i stedet for markedsværdien tage udgangspunkt i virksomhedens bogførte værdier. Vi kender metoden fra debatten om generationsskifte, hvor virksomheder fik retskrav på en skematisk værdiansættelse. Jeg håber, at ovenstående kan bidrage til afklaring for danske iværksættere. Ellers er I meget velkomne til at blande jer herunder. Jeg er stolt af danske iværksættere – I tager risiko og arbejder solen sort for at skabe noget, der giver mange mennesker arbejde og smør på brødet. Derfor skal Danmark også i fremtiden være et godt land for iværksættere – det er også hjerteblod for Socialdemokratiet. #dkpol
Iværksættere og formueskat I @Spolitik har vi foreslået en formueskat for at finansiere en milliardinvestering i folkeskolen. Formueskatten har givet anledning til debat. Det er naturligt. Den tager vi gerne. Men debatten om formueskatten har også givet anledning til misforståelser vedrørende Socialdemokratiets planer for beskatning af iværksættere – mere om det nedenfor. Først: Det har været fremført, at formueskatten vil ødelægge dansk erhvervsliv, bremse investeringer og koste tusindvis af arbejdspladser. Den del af kritikken mener jeg har været meget svagt underbygget. Erfaringer fra Norge (hvor formueskatten er dobbelt så høj, som vi foreslår) tyder ikke på, at der bliver investeret mindre i virksomheder, der ejes af personer omfattet af formueskat. Og så til iværksætterne: Flere af landets dygtigste og mest succesfulde iværksættere givet udtryk for bekymring. Det er vigtigt for mig at svare på de bekymringer, så misforståelser ryddes af vejen. I et åbent brev vedrørende formueskatten, som blandt andre Jesper Buch, Nikolaj Nyholm og Louise Herping Ellegaard har underskrevet, fremhæves det, at iværksættere frygter at skulle betale skat af en anslået eller markedsbaseret værdi, som kun er penge på papiret og ikke afspejler egenkapital eller værdien af et reelt produktionsapparat. Ifølge afsenderne af brevet kan det føre til, at iværksættere må tage lån i virksomheden eller nødsælge aktier for at betale skatten. Det er en bekymring, der beror på en misforståelse eller en i pressen sammenblanding af regnskabsmæssige begreber. Iværksættere kan have ro i maven med hensyn til, at den værdiansættelse, formueskatten tager udgangspunkt i, ikke vil værdisætte iværksættervirksomheder urealistisk højt på grund af goodwill eller forventninger om høj fremtidig indtjening. For en iværksættervirksomhed, der er startet på baggrund af en banebrydende idé, kan en sådan metode hurtigt lede frem til en meget høj markedsværdi. Formueskatten skal beskatte personlige formuer, og derfor vil værdiansættelsen af virksomheder i stedet for markedsværdien tage udgangspunkt i virksomhedens bogførte værdier. Vi kender metoden fra debatten om generationsskifte, hvor virksomheder fik retskrav på en skematisk værdiansættelse. Jeg håber, at ovenstående kan bidrage til afklaring for danske iværksættere. Ellers er I meget velkomne til at blande jer herunder. Jeg er stolt af danske iværksættere – I tager risiko og arbejder solen sort for at skabe noget, der giver mange mennesker arbejde og smør på brødet. Derfor skal Danmark også i fremtiden være et godt land for iværksættere – det er også hjerteblod for Socialdemokratiet. #dkpol
