
Sven Holt Nielsen
1.8K posts

Sven Holt Nielsen
@sven_holt
Samfundsdebattør og radikal i tanke og sind tidl. IT, fotograf, reklame, selvstændig, motions linedancer, kennelejer, hunde elsker













I dækningen af Donald Trump risikerer man til tider ikke at se skoven for bare træer. Eller rettere: Man kan ikke se skoven for bare guldbelagte triumfbuer, Truth Social-opslag, benzinpriser, ICE-razziaer, juridiske slagsmål og daglige udmeldinger, der kunne få Uffe Elbæk til at udbryde ”ahmen, ahmen, ahmen hvor er det crazy, det her!” fra morgen til aften. Det er forståeligt, for Trump er ikke bare en politiker, men et permanent støjniveau. En menneskelig brandalarm, der på de fleste arbejdspladser ville udløse øjeblikkelig evakuering, krisemøde og en meget lang sygemelding hos HR-chefen. Men netop derfor risikerer man at forveksle det spektakulære med det historisk afgørende. For det, der larmer mest, er ikke nødvendigvis det, der kommer til at betyde mest. Fremtidens historikere vil næppe primært hæfte sig ved, om Trump fik bygget en ny balsal, om benzinprisen faldt nogle cent i Pennsylvania, eller om hans immigrationspolitik dominerede amerikansk kabel-tv. Den slags er ikke uvæsentlig og kan sagtens fylde meget i mediedækningen fra dag til dag. Det kan også være med til at tabe valg og drive redaktører, kommentatorer og USA-analytikere til søvnmangel. Men i det lange historiske lys vil jeg tillade mig at postulere, at det helt store spørgsmål er et helt andet: Var Donald Trump som USA’s 47. præsident med til at vinde eller tabe det 21. århundredes store kapløb mod Kina? En meningsmåling foretaget af Public First for netmediet Politico i februar viste, at et relativt flertal af adspurgte i Canada, Tyskland, Frankrig og Storbritannien hellere vil være afhængige af Kina end Trumps USA. Det er vist det, man kalder for et geopolitisk advarselsskilt med blinkende røde lamper. Trump har selvfølgelig ret i, at Kina har været en handelspartner med lidt for kreative statsstøtteordninger. Trump har også ret i, at USA i årevis undervurderede konsekvenserne af kinesisk industripolitik, teknologityveri og en globalisering, hvor amerikanske virksomheder tjente penge, mens amerikanske industribyer betalte prisen. Og Trump fortjener ros for at gøre Kina-skepsis stueren i Washington. Det er en af de mest varige og vigtigste ændringer i amerikansk politik i Trumps æra. Men at identificere et problem er ikke det samme som at løse det. Jeg kan også sagtens identificere, at jeg burde spise mere broccoli og færre burgere. Men det gør mig hverken til ernæringsekspert eller min aftensmad væsentligt sundere, hvis jeg ikke også omlægger min kost. Uddrag af ugens klumme - kan læses i sin helhed her: jyllands-posten.dk/debat/kommenta…








🇩🇪🇺🇦 Spiegel: In political circles, Merkel is called the best candidate for the role of mediator, as she is personally acquainted with both Zelensky and Putin.


@hansersej Det er bemærkelsesværdigt at de røde partier fik 48,1% ved valget, men kun 24% foretrækker en rent rød regering i målingen Med andre ord foretrækker over halvdelen af de røde vælgere en midterregering Sandsynligvis er det langt de fleste S og R vælgere (86,9%) der har det sådan

















