
Ito Ryokucha 伊藤.綠茶 (生活帳)
80.8K posts



11,4 gram oksekød. Så meget må plejehjemsbeboere i Københavns Kommune spise om dagen, for ikke at overskride den ugentlige grænse på 80 gram. Ifølge en politiker fra Alternativet skyldes det, at vores ældre har været de største klimasyndere igennem deres liv. Og derfor skal de straffes. Så der kun er oksekød til en halv frikadelle om dagen. Jeg synes at det er så grotesk, at det er svært at sætte ord på. Hvad fanden bilder de sig egentlig ind, disse bedrevidende klimafanatikere? Vores ældre har slidt og slæbt et helt liv. Skabt et fantastisk samfund for os alle sammen. Og nu bliver de straffet med drakoniske oksekøds-rationer i klimaets hellige navn. Jeg synes, at det er uværdigt. Beskæmmende. Og totalt uacceptabelt. For nej, vi redder ikke hele verden ved, at vores ældre kun spiser 11,4 gram oksekød om dagen. Danmark udleder 0,1% af verdens menneskeskabte CO2. Og det værste ved det hele? Mange af disse klimafanatikere, som gennemfører denne form for drakoniske klimaforanstaltninger, har intet problem ved at flyve frem og tilbage for at deltage i ligegyldige klimakonferencer. Hykleriet driver simpelthen ned ad væggene hos de klima-frelste aktivister. Det er på tide, at vi gør op med denne fanatiske klimapolitik, som gør livet sur for almindelige mennesker, herunder vores ældre. Klimapolitikken skal være fornuftig, og der skal være styr på proportionerne. For der er ingen lande, der ser Danmark som et foregangsland, når vi gør os selv fattigere og sænker levestandarden, alene for at skabe en så mikroskopisk og hypotetisk klimaforskel, at den aldrig vil kunne måles. Lad os i stedet satse på kernekraft og fremtidens teknologier, som kan bane vejen for en fornuftig grøn omstilling. Og lad os samtidig give vores ældre medborgere en værdig alderdom. Hvor de har lov til at spise en lækker hakket oksebøf eller tartar til frokost, hvis de har lyst - uden at de skal straffes.



his spurs are longer than his legs 😭























