CEPOS

VLAK vil sende milliarder tilbage i danskernes lommer. Vores beregninger viser, at gevinsterne spænder fra 5.000 kroner til 55.000 kroner årligt. Læs mere her: berlingske.dk/politik/vlak-r… #dkpol

Europa er i den grad udfordret mht. konkurrenceevne - dvs. vækst - men dårlig politik i form af industripolitik, statsstøtte og protektionisme kan godt gøre problemerne værre. Det skriver jeg om i @Altingetdk i dag. Læs med her: altinget.dk/erhverv/artike…

Farvel til mellemskatten? Børsen skriver i dag, at en afskaffelse er på bordet i regeringsforhandlingerne. Det er et godt skridt på vejen til at lette skatten, men den bør fjernes helt. Så får alle, der tjener over mellemskattegrænsen, lov til at beholde mere af den sidst tjente krone. Det betyder, at gevinsten ved at yde en ekstra indsats bliver større. Det giver et øget arbejdsudbud på 7.600 personer. Mellemskatten blev indført 1. januar, og den bør ikke få lov at fylde ét år borsen.dk/nyheder/politi…

Jeg skal bede om mere @jesbc og mindre stat🙏🏼

Fødevarechecken udbetales i dag. Men hvad er egentlig begrundelsen? Enlige folkepensionister i lejebolig har 3.900 kr. mere til sig selv end i 2021, når man korrigerer for inflation. Inflationskrisen fra 2022 er overstået. Alligevel sendes milliarder ud. Det er dårlig brug af skattekroner. Lad os hellere lette skatten end at opretholde OECD's højeste skattetryk for at politikerne kan dele checks ud, når det passer dem

Trængsel - ikke klima - er den vigtigste kørselseksternalitet, og ingen eksisterende afgifter er egnet til at håndtere den. Derfor er trængselsafgifter en god idé, men kun hvis politikerne træffer de rigtige valg. Det har de ikke gjort hidtil cepos.dk/artikler/polit…

I Lemvig Kommune dyrkes en overdreven udkantsundergangsfortælling. Det skader den langsigtede økonomiske udvikling i udkantskommunerne, skriver CEPOS-chef i dette debatindlæg. berlingske.dk/kronikker/jysk…

Mette Frederiksen har ført uansvarlig økonomisk politik, skriver CEPOS-direktør @jesbc. Arbejdsudbud i det private er reduceret. Staten er vokset. Produktivitet er reduceret. Marginalbeskatningen er steget. Og hun lægger op til vækst i offentligt forbrug.berlingske.dk/kommentatorer/…

Under valgkampen turnerede Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen med hver deres fortælling. Nu har den borgerlig-liberale tænketank CEPOS undersøgt, hvilket parti der har gjort Danmark rigere de seneste 25 år. berlingske.dk/oekonomi/ny-ce…

Antallet af tvangsauktioner over alm. ejerboliger var 1. kvt. i år det laveste i et halvt århundrede. Men er det udelukkende et godt tegn? Se min klumme nedenfor

Meddelelse fra Cepos Via Ritzau: CEPOS-analyse: Den rigeste procent betaler allerede otte gange mere i skat end gennemsnittet via.ritzau.dk/pressemeddelel…

Et par kommentarer til Birch Sørensens kronik med alternativer til formueskat. Generelt: Enig i at formueskat ikke er et godt svar fx på de mål, S angav i valgkampen. politiken.dk/debat/kroniken…

Der har været talt meget om lighed i valgkampen. Men der har været talt meget lidt om, at vi er et land bygget på innovation, skabertrang og handel. Vi luller os selv i søvn i kampen for retten til den samme morgenmad, hus og charterferie. Vi skal være et storsindet land. Et land, der rummer forskelle, energi, drømme og overskud. Et land, hvor man må vokse – også ud over middelmådigheden. Link: berlingske.dk/kommentatorer/…

Formueskatten var en kanin, der bed igen punditokraterne.dk/2026/03/24/for… via @punditokraterne

Vil formueskat medføre udflytning? Et argument er, at det vil udløse exitskat, dvs. en fremrykning af skat af urealiserede avancer. Men med formueskat øges og fremrykkes beskatningen markant. Derfor vil det nu kunne svare sig at flytte, selv med exitskat.

Pris og kvalitet følges ikke altid ad, heller ikke når det kommer til de kommuner, der er bedst til at give børnene 'mest skole for pengene'. Og det til trods, så er politiske svar altid flere penge. Eller samme løsning til alle skoler, dikteret fra centralt hold på Christiansborg. Der er ingen direkte generel sammenhæng mellem beståelsesløfteevnen i folkeskolens normalklasser og henholdsvis, andelen af uddannede lærer, andelen af elever i folkeskolen, omkostninger pr. elev, elevtrivsel, elevfravær og inklusionsgrad. Giv skolerne mere frihed og udvis mere tillid. Fokuser på kulturen, organisering og fokuser på det, de dygtigste lærere kan. Der er ikke en løsning, som passer til alle.

Hermed lidt data til diskussion om pension. Siden 1960 er levetiden vokset med 5,5 år. Og Folkepensionsalderen på 67 år, er den samme som i 1960. Er nedenfor billede virkeligt et argument for at @Spolitik opsiger velfærdsforliget, der kronjuvelen for sunde offentlige finanser?

Det er helt korrekt, at @RabjergMadsen har været konsistent økonomisk forkert på den. At stå fast på et provenu på 6,5 mia. kr. med en formueskat, som I ikke har kunne forklare eller fremlægge en præcis model på, er uordentligt. Det handler om en skat på over 100 pct. for 1.500 danskere og beslutningen for iværksættere om at blive eller flytte virksomheden til Sverige, hvor det sprudler med iværksættere og børsnoteringer. Det skylder I at tage langt mere seriøst. I Danmark står den udvikling bumstille, og vi har ikke haft en rigtig børsnotering i over 1.000 dage. @Spolitik vil brandbeskatte særligt udvalgte indkomstgrupper. Det gjorde de med en upopulær og fejlslagen ‘Arne-pension’, og nu vil de det så desværre igen over for succesfulde familieejede virksomheder, deres medarbejdere og iværksætterne. Der er ingen tvivl blandt samtlige seriøse økonomer, at provenuet fra en formueskat slet ikke hænger sammen. Og at S holder fast i en Folketingsspørgsmålsberegning uden adfærdseffekter er useriøst. Skatteministeriets regneregler er med adfærd, men de kunne de ikke med det spørgsmål. Det burde ikke være tilladt, at mislede befolkningen på et så indgribende spørgsmål i folks privatøkonomi, virksomhedsøkonomi, påhitsomhed og mod. De beslutninger der investerer i et jobmarked i hele Danmark sættes under et urimeligt pres med potentielle enorme negative effekter for samfundsøkonomien. Vi har brug for økonomiske reformer, der løfter dansk økonomi for alle. Det er økonomisk vækst, der løfter velstanden for dem, der har mindst. Lad os nu belønne og påskønne succes. Det er den, der betaler for vores mange fælles goder.

Danskerne har fået mindre sundhed for pengene. De offentlige sygehuse oplevede samlet set et fald i produktiviteten på gennemsnitligt 1 pct. årligt i perioden 2019-2024. Dette svarer til, at man i 2024 kunne have fået meraktivitet på sygehusene for 4.088 mio. kr., hvis produktiviteten var forblevet uændret på 2019-niveau. Hvis man omsætter potentialet for meraktivitet i 2024 inden for kræftområdet svarer det til, at man i gennemsnit ville kunne behandle 15.300 kræftpatienter flere over en 5-årig periode. Hvis man omsætter potentialet for medarbejderproduktivitet i 2024 til flere varme hænder, svarer det til, at man vil kunne ansætte 2.900 ledende overlæger, 4.670 underordnede læger eller 6.610 ikke-ledende sygeplejerskere.

Tre klare planer for LA, K og V, der skal få skatten ned: - V har afsat 14 mia. kr., når man fjerner puljen til differentieret moms. - K vil forbedre med 34,35 mia. kr. - LA har de største ambitioner med 55,5 mia. kr. Alle tre peger korrekt på selskabsskatten, men desværre er det kun @LiberalAlliance, der tør tage opgøret med top-topskatten. En skat der dyrker misundelse og krævementalitet. Vi kunne også vælge den anden vej til påskønnelse og personligt ansvar. Og dér ligger forskellen mellem et samfund, der stagnerer og et, der bevæger sig fremad. Enten kan vi arbejde for påskønnelse af personligt ansvar og initiativ ved at begejstres over andres succes, når entreprenører lykkes med deres innovative forretningsideer og dermed skaber værdi for hele samfundet. Eller så kan vi indføre en toptop-skat, der straffer succes og værdiskabelse. At fremskridt skal holdes nede. At det er bedre at skære toppen end at hæve bunden. Men et land bliver ikke rigere af at tage mere fra dem, der allerede bidrager mest. Det bliver rigere, når flere får mulighed for at skabe mere – sammen. Der er gået over 1000 dage, siden et dansk selskab senest gik på børsen. Tænk lige over det… Det er mere end 1000 dage uden en ny dansk vækstdrøm, der rækker ud i verden. 1000 dage uden at nogen stod på scenen, ringede med klokken — og viste, at idéer stadig kan blive til virkelighed i det her land. 1000 dage!!! Det er et stilhedens rekordår. Og det siger alt om, hvor vi står som land. Se til Sverige med langt lavere kapitalskatter, lavere selskabsskat og langt mere iværksætteri samt børsnoteringer. De andre partier i blå blok bør melde ud og følge med LA i deres helt rigtige anbefaling at fjerne top-topskatten. Den koster blot 0,6 mia. kr. Vi skalt satse på fremtiden. Ikke holde folk nede.