CEPOS

Tre klare planer for LA, K og V, der skal få skatten ned: - V har afsat 14 mia. kr., når man fjerner puljen til differentieret moms. - K vil forbedre med 34,35 mia. kr. - LA har de største ambitioner med 55,5 mia. kr. Alle tre peger korrekt på selskabsskatten, men desværre er det kun @LiberalAlliance, der tør tage opgøret med top-topskatten. En skat der dyrker misundelse og krævementalitet. Vi kunne også vælge den anden vej til påskønnelse og personligt ansvar. Og dér ligger forskellen mellem et samfund, der stagnerer og et, der bevæger sig fremad. Enten kan vi arbejde for påskønnelse af personligt ansvar og initiativ ved at begejstres over andres succes, når entreprenører lykkes med deres innovative forretningsideer og dermed skaber værdi for hele samfundet. Eller så kan vi indføre en toptop-skat, der straffer succes og værdiskabelse. At fremskridt skal holdes nede. At det er bedre at skære toppen end at hæve bunden. Men et land bliver ikke rigere af at tage mere fra dem, der allerede bidrager mest. Det bliver rigere, når flere får mulighed for at skabe mere – sammen. Der er gået over 1000 dage, siden et dansk selskab senest gik på børsen. Tænk lige over det… Det er mere end 1000 dage uden en ny dansk vækstdrøm, der rækker ud i verden. 1000 dage uden at nogen stod på scenen, ringede med klokken — og viste, at idéer stadig kan blive til virkelighed i det her land. 1000 dage!!! Det er et stilhedens rekordår. Og det siger alt om, hvor vi står som land. Se til Sverige med langt lavere kapitalskatter, lavere selskabsskat og langt mere iværksætteri samt børsnoteringer. De andre partier i blå blok bør melde ud og følge med LA i deres helt rigtige anbefaling at fjerne top-topskatten. Den koster blot 0,6 mia. kr. Vi skalt satse på fremtiden. Ikke holde folk nede.

Politik handler også om, hvordan får vi råd til den alenlange liste af omkostninger @SFpolitik er garant for. Valgløfter for 43,5 mia. kr. uden finansiering på plads. Dertil kan I se, at der også historisk er et meget stort underskud i anvisning af finansiering. Det er nemt at være progressiv for andre folks penge. Der mangler simpelthen at tages et økonomisk ansvar.

Enhedslisten og en kandidat for Venstre vil lægge prisloft på olien, skriver økonom i CEPOS @line_andersenn. Men erfaringerne fra oliekrisen i 1970erne burde være skræmmebilledet på, hvorfor prislofter ikke hører til i en markedsøkonomi som Danmarks. berlingske.dk/synspunkter/oe…

Jeg er målløs! Først tænkte jeg, det må være en stramning af overskriften hos journalisten. Men så læser jeg ned i artiklen og kommer til citaterne fra @RabjergMadsen. Jeg måtte simpelthen læse dem to gange. Min kollega @OttoBrons har beregnet sig frem til, at 1.500 danskere vil ende op med en skatteregning på over 100 pct. af deres indkomst. Da den historie kom ud, at Socialdemokratiet ikke havde tænkt sig at indføre det vandrette skatteloft med en formueskat, så tabte jeg første gang kæben. Her er et skriftligt forsvar fra Rabjerg Madsen: »Vi mener, at dem med de allerstørste formuer skal bidrage med LIDT MERE, så vi kan investere i vores folkeskole, vores erhvervsliv og afskaffelse af ejendomsværdiskatten for de billigste boliger.« 'Lidt mere'. Det er simpelthen retorikken om dem, der i forvejen betaler massivt og mest ind til fællesskabet. Dem der betaler progressive skatter på indkomst, boliger, biler og afkast på investeringer. Dem der betaler selskabsskat. Dem der ansætter tusindsive af medborgere, som så også betaler skat. 'Lidt mere'. Det er jo topmålet af arrogance. @Spolitik beder om 'lidt mere', som er over 100 pct. af deres indkomst. Og dermed beder de dem tage penge fra virksomhedens vurderede værdi. Penge som for virksomheder og iværksættere er planlagt til at investere i ny teknologi og ansættelse af flere medarbejdere. Dermed skal Danmark nedspare i vores kapitalapparat, reducere vores produktivitet og forværre vores konkurrenceevne. Alt det som var det vigtigste før valget. Det enkeltstående vigtigste for et lands velstand. Uden økonomisk vækst, så landet vi i et vækstløst samfund, hvor det der er vundet af en, nødvendigvis må være tabt af en anden. Hvordan tror socialdemokraterne, at sammenhængskraften ser ud der? Det hele er hyklerist, når Mette Frederiksen, ligesom hendes socialdemokratiske forgængere Helle Thorning Schmidt og Poul Nyrup, bidrog til øget ulighed. For sandheden er, at ulighed i sig selv ikke har en betydning - og slet ikke i en dansk kontekst. Når alle får det økonomisk bedre, så stiger uligheden lidt mere. Det er dynamikken. I Danmark har vi oven i købet enormt progressive skatter, som omfordeler. Den omfordeling vil også lide et knæk, når der kommer mindre vækst og dermed mindre at omfordele af. Tænk jer om socialdemokrater. Dette land er ikke bygget på misundelse. Det er bygget på påskønnelse. Vi blev rige, fordi nogen tog chancer - og fordi fællesskabet bakkede dem op, i stedet for at udskamme dem for at turde - og for at lykkes. Vi vil have et samfund, hvor flid, dygtighed og initiativ ikke er tomme ord i et skolemanifest - men bærende værdier. Og værdier man kan bygge videre på. Vi skal turde sige højt, at Danmark ikke kun skal være et trygt land. Det skal være et storsindet land. Et land, der rummer forskelle, energi, drømme og overskud. Et land, hvor man må vokse - også ud over middelmådigheden.

Problemet med formueskatten er ikke kun, at den ikke vil indbringe det provenu, S forventer. Den forøger reelt de i forvejen mest forvridende skatter: Skatten på aktie- og kapitalindkomst. Det er hasarderet i Vestens hårdest beskattede land.

"Det nærmer sig landsskadelig virksomhed at indføre en formueskat", siger @radikale|s leder Martin Lidegaard til @borsendk. Det er en meget vigtig melding, som cementerer den politiske og folkelige modstand til væksthæmmende politik fra venstrefløjen. Vi har nemlig brug for investeringer i fremtiden og de kommende generationers økonomiske muligheder. En formueskat trækker ned og sender en dyr regning videre. Vi skal blive rigere ikke fattigere. Danmark har OECD's højeste skattetryk. Danmark har de højeste kapitalskatter i OECD. Hvorfor skulle fremtidens talenter stifte virksomhed i Danmark med en formueskat, når man i Sverige hverken har skat på formue, arv og samtidig en flad aktieavanceskat på 30 pct.? Der er da ikke noget at sige til, at Sverige lige nu sprudler med iværksættere og børsnoteringer, mens vi herhjemme er ved at gå i spagat over den første børsnotering i 1000 dage. Danmark er simpelthen alt alt for dyr at være flittig og modig i. Og den kapital, som endeligt er her vil socialdemokraterne så snuppe i en skat oven på alle de andre, så 1.500 skal betale mere end 100 pct. i skat på deres indtægter. TAK! Martin og Radikale Venstre for den melding.

Prøv at forestille dig, at du skal betale mere end 100 pct. i skat af det du tjener. Den usikkerhed vil gøre ondt i maven på alle. Hvorfor skulle du så gå på arbejde? Om det er 1 person eller 1.500 personer er underordnet. Vi lever i et retssamfund. Vi bryster os med at være ordentlige og lige for loven. Og derfor er det jo helt forrykt, at der er et parti som socialdemokraterne, der uden en rynke i panden, foreslår en skat på over 100 pct. af det du tjener. Hvordan kan det i noget univers være en “rimelighed”, “retfærdighed” eller “liiiige et lille bidrag mere til fælleskassen”??? Det kan ikke være sådan, at en eneste dansker kan bakke det op, hvis det blev en konsekvens for dem selv. Men når det rammer andre, så kan det åbenbart være “retfærdighed”? Det kan aldrig være i orden. Aldrig. Men det er konsekvensen af Socialdemokraternes forslag om en formueskat uden det vandrette skatteloft. Nej tak! Prøv at forestille jer, at det var jer selv. Hvordan føles det? Ikke godt vel?

S’ formueskat er uden den tidligere formueskats skatteloft. »Uden et vandret skatteloft kan folk komme op på nogle meget, meget høje skatteprocenter,« siger analysechef hos Cepos Otto Brøns-Petersen, som mener, at der var en god logik i at have et loft. jyllands-posten.dk/politik/folket…

Topforskeren på spørgsmålet om formueskat river tæppet totalt væk under @Spolitik forslag om Formueskat: “På baggrund af to af de forskningsartikler, jeg har været med til at skrive, kommer jeg frem til, at omkring 75 pct. af det forventede provenu forsvinder på grund af de dynamiske effekter,” siger Henrik Kleven. Det bliver pludseligt en meget lille lilleskole løsning. Læg dertil at Mette Frederiksen selv øgede uligheden på toppen af den ulighed, vi har på indkomster, så virker det hele en smule forvirrende. borsen.dk/nyheder/perspe…

Henrik Kleven tilslutter sig, hvad andre uafhængige økonomer tydeligt har kunnet se - bl.a. på baggrund af Klevens forskning - at der vil komme store negative adfærdseffekter på provenuet af Socialdemokratiets formueskat. borsen.dk/nyheder/perspe…

𝐒𝐨𝐜𝐢𝐚𝐥𝐝𝐞𝐦𝐨𝐤𝐫𝐚𝐭𝐢𝐞𝐭 𝐭𝐚𝐠𝐞𝐫 107 𝐩𝐜𝐭. 𝐟𝐞𝐣𝐥 S ministre hævder, at de har skabt 230.000 private arbejdspladser siden 2019. Men meget af fremgangen skyldes Venstre reformer og den generelle udvikling på arbejdsmarkedet – ikke S politik.#dkpol @venstredk

Enhedslisten vil øge skatten på investeringer for at hæve personfradraget. Det er en dårlig idé. Danmark har allerede nogle af de højeste kapitalskatter i OECD. Højere kapitalskatter = færre investeringer og lavere vækst. Og der er mere: Enhedslistens aftrapning af personfradraget øger reelt marginalskatten for indkomster mellem 300-400.000 kr. Det reducerer arbejdsudbuddet og velstanden. Med 60 mia. kr. i frit råderum i 2035 - selv efter forsvarsløft - er der ingen grund til at hæve skatterne. nyheder.tv2.dk/live/politik/2…

I dag offentliggør @CEPOS min analyse af den socialdemokratiske formueskat, og Jyllandsposten bringer interview (links nedenfor). Hurtige pointer: Skatten kan overstige 100% af afkastet og provenuet er overvurderet af S. 🧵

Det ville være en langt klogere måde at bruge 6 mia. kr. Sænk elafgiften permanent og drop differentieret moms, som alle økonomer og skatteeksperter advarer imod. Læs @line_andersenn|s kommentar i @borsendk 👍 borsen.dk/nyheder/opinio…

Der er væsentligt mindre provenu fra formueskat end Socialdemokratiet regner med. Det forklarer jeg i JP i dag. Det skyldes ikke kun, at S friholder mere og mere formue, men også adfærd. Link nedenfor

Jeg vil gerne rose @venstredk for at ville gå en helt anden vej end @Spolitik|s formueskat, der skubber investeringer og arbejdspladser ud af Danmark. Formueskatten vil modarbejde virksomhedernes muligheder for at konkurrere mod resten af verden i en lille åbne økonomi. Det er afgørende at sikre gode og stabile rammer for virksomhederne i en periode med ustabilitet, told og lande, der lukker ned om sig selv. Det er meget positivt at @troelslundp, @stephanie_lose og @MortenDahlin vil sænke selskabsskatten og forpligtende sænke byrder for erhvervslivet. To meget gode tiltag. Hvis jeg kunne efterlade et ønske til Venstre. Så ville jeg meget hellere se en generel sænkelse af aktieavanceskatten til 25 pct. frem for en forbedring af aktiesparekontoen. I Sverige har de en flad skat på aktieavance. Lad os gå den vej. Det er positivt, at der i udspillet generelt er fokus på at løfte virksomhedernes investeringsmuligheder og væk med bøvl og regler. Det er afgørende at Danmark løfter produktivitetsvæksten, da vi ser ind i lavvækst for Danmark efter 2028. Det skal en kommende regering give svar på gennem reformer. Ikke ved at introducere en formueskat, opgør med velfærdsforliget og højere offentlige udgifter.

Hvordan @Spolitik bag fødevarechecken ikke kan se det absurde i, at ca. 3000 familier, der står til at betale formueskat, hvis socialdemokraterne får magt, som de har agt, også modtager en fødevarecheck, er helt uforståeligt. Det er helt utroligt, at man ikke lægger sig fladt ned og erkender, at fødevarechecken er en helt igennem forkert designet løsning på ønsket om at løfte den disponible indkomst hos de familier med de laveste indtægter altinget.dk/artikel/nye-ta…

Hver 7. familie, som ville skulle betale formueskat, modtager også en fødevarecheck. Det viser vores seneste analyse. Det er jo helt skævt, at en børnefamilie, som har en gennemsnitlige formue på 175 mio. kr., også lige får en check i hånden på 2.500 kr. til madbudgettet.#dkpol

Socialdemokratiet tømmer stort set kassen med deres pensionsudspil. Regningen løber op i omkring 30 mia. kr., svarende til: - Mere end halvdelen af udgifterne til folkeskolen - En tredjedel af regionernes udgifter til sygehuse Pengene kan kun bruges én gang. Når man bruger dem på tidligere pension til udvalgte, er der mindre til fx lavere skat eller højere offentligt forbrug i fremtiden berlingske.dk/oekonomi/taenk…

Mere end hver ottende på tidlig pension begynder at arbejde igen, når de når folkepensionsalderen - selv om de ikke arbejdede, mens de modtog ydelsen. Det sætter en tyk streg under, at ordningen ikke er målrettet de mest nedslidte. Men hvorfor skal skatteyderne betale for tidlig tilbagetrækning til udvalgte gruppe, hvis man alligevel vender tilbage til arbejdsmarkedet bagefter? borsen.dk/nyheder/politi…