Hans T. Nielsen@rothbardDK
Dette er netop grunden til (som også fx LA misforstår), at argumentet mod masseindvandring ikke primært handler om økonomi men om at værne om det nationale, om det danske folk og kultur. Selv hvis det var en strålende forretning at invitere tusindvis af unge somaliske eller indiske mænd til landet, ville det være en dårlig idé.
Som Søren Krarup så rammende og flot skriver i 2001 (s. 118-119):
“Dansk kultur hører sammen med historien om et dansk folk, der har haft den lykke at have hjemme i sit eget land og kunne forme sin egen lov og sine egne vilkår.” (…) fra “Dannevirkes opførelse i 700-tallet og kong Godfreds nej til den tyske kejser i 800-tallet og Saxos Danmarkshistorie fra 1200-tallet og klagesangen fra Holstenervældet i 1300-tallet og Herluf Trolles ord til Niels Hemmingsen i 1500-tallet og danskernes eksistenskamp i 1600-tallet og Ove Høegh-Guldbergs indførsels af indfødsretten i 1700-tallet – klare og umisforståelige vidnesbyrd om et dansk folk, der satte pris på at være det og ofrede alt for at forblive det.
Nej, vi danskere har haft den lykke at have en fælles historie i vort fælles hjem og ud af denne historie er som sagt dansk kultur blevet til. Det er med et folk ligesom med en familie: vi føler, at vi hører sammen, fordi vi har en fælles fortid og fælles forudsætninger. Sproget, historien, skæbnefællesskabet skaber et folk. Og et folk skaber sin kultur, som simpelthen er den virkelighed eller eksistensform, i hvilken folket kan være sig selv. Hvorfor holder man af sine forældre? Hvorfor sætter man pris pả sit hjem? Det er vanskeligt at begrunde, endsige forklare, for det dybeste og mest afgørende i et menneskeliv unddrager sig fornuften og argumentet. Det selvfølgelige hviler i sig selv. Deraf dets selvfølgelighed. Mens det er meget nemmere og også mere spændende at dyrke det kunstige og argumentere for det kunstiges ret i forhold til det selvfølgelige.
Derfor har danskerne i dag svært ved at hævde deres selvfølgelige krav på at være herre i eget hus, og derfor er dansk kultur, der udspringer af det selvfølgelige, vanskeligt stillet over for en multi-kulturisme eller politisk korrekthed, der bygger på den kunstighed, der hedder menneskerettigheder - dvs. det abstrakte menneskes "ret"", løsrevet fra enhver sammenhæng, historie og tradition.
Dette er vores situation i dag. Et folk, der er under konstant beskydning af en ideologi, der er anti-folkelig. En nationalitet, der på alle måder trænges og undertrykkes af en politisk korrekthed, der er anti-national. En dansk kultur, som trues af en multi-kulturisme, der påberåber sig alle den politiske korrektheds slagord og idealer.”
Amen
