Tony Camonte 🇫🇮🇮🇱🇺🇦

Dette opslag fra Amnesty indkapsler, hvor vanvittig en tid vi lever i. Som bekendt har Amnesty under det meste af krigen mellem Israel og Hamas insisteret på, at Israel begår folkedrab. En påstand, der har fået dem til at ændre den gængse forståelse af selve begrebet for at få det til at passe på Israels ageren i Gaza. I sig selv grotesk og uværdigt. Men at Amnesty krampagtigt klynger sig til, at det påståede folkedrab stadig skulle foregå i Gaza, er ikke bare grinagtigt og useriøst. Det er med til at udvande et i forvejen gennemtæsket begreb. Hvordan kan omkring 2.000 mennesker deltage i et maraton i Gaza, hvis Israel reelt er i gang med at begå et folkedrab? Hvornår har så mange mennesker i verdenshistorien kunnet mødes til en sportsbegivenhed i det fri samtidig med, at de blev udsat for folkedrab? Specielt på så lille et område som Gaza. På hvilken planet lever Amnesty? Hvordan kan man som menneskerettighedsorganisation få sig selv til at komme med så alvorlig en anklage i en situation, hvor der vitterligt ikke er snerten af bevis? Hvis Israels intention var at udrydde det palæstinensiske folk i Gaza, ville de nok ikke sidde på sidelinjen og se til, mens tusindvis af mennesker løb rundt i det fri i et specifikt område. De ville med garanti heller ikke bruge enorme ressourcer på samtidig at facilitere medicin, mad, vand, elektricitet osv. ind i samme område. Man ville selvfølgelig gøre det præcis modsatte, primært fordi Israel har al mulig kapacitet til at nedslagte så mange mennesker som muligt, hvis de ville. Amnestys misbrug af begrebet folkedrab er en hån mod de mennesker, der rent faktisk bliver udsat for den værst tænkelige forbrydelse, man kan forestille sig. Vi er for længst forbi det punkt, hvor det længere kan forsvares at referere til Amnesty som en “neutral menneskerettighedsorganisation”, hvis rapporter og udtalelser skal tages seriøst. Det er en ekstrem politisk organisation, der overlagt lyver om noget så alvorligt som et igangværende folkedrab i Gaza. En organisation, der forsinkede udgivelsen af deres rapport om Hamas’ massive forbrydelser mod menneskeheden, fordi det ville fjerne fokus fra den internationale indsats for at få Palæstina anerkendt som stat. En organisation, der ikke bruger ordet terrorbevægelse til at beskrive Hamas, men i stedet refererer til dem som en “væbnet” gruppe. En organisation, der konstant råber op om vigtigheden af international lov, men som i P1 sidste år gjorde det klart, at man ville fastholde sin egen konklusion om folkedrab, selv hvis Den Internationale Domstol konkluderede noget andet. Med andre ord respekterer man ikke den institution, der er indbegrebet af den internationale lov, man er besat af at tale om. Hvis Amnesty — ligesom jeg — ikke mener, at international lov hverken er retfærdig eller brugbar i den verden, vi lever i, kunne de sagtens argumentere for, at de ikke ville anerkende Den Internationale Domstols kendelse. Men når man som Amnesty bruger enorme ressourcer på at kæmpe for international lov, må man også respektere dens institutioner og kendelser. Det bliver derfor uhyre spændende, når Den Internationale Domstols kendelse om Gaza falder. Hvis den ikke kategorisk fastslår, at Israel har begået folkedrab, har Amnesty et forklaringsproblem af dimensioner. Enten må de respektere dommen og gå ud med en massiv undskyldning til Israel for systematisk at have løjet om dem de sidste par år — og samtidig slette alle deres opslag, hvor de anklager Israel for folkedrab. Eller også må de klynge sig til deres egen konklusion og fortsat insistere på, at Israel begår folkedrab. Men det betyder så, at de ikke bare er de største hyklere, man kan komme i tanke om — de vil samtidig aldrig kunne gå ud og kæmpe for opretholdelsen af international lov fremadrettet.

❗️Part of a residential building in Kyiv crashed by the Russian attack. There are people trapped under the debris. Russia attacks Ukrainian civilians. Every single day.