Ville Witt

A jury has awarded Fox Varian a total of $2 million after it found her psychologist and surgeon liable for medical malpractice related to a mastectomy at age 16.

We need more mercenary polymaths

Kan man være et åbent og tolerant menneske, og alligevel ønske en strammere udlændingepolitik, end den vi har i dag? Ja, det vil jeg mene, man kan. Jeg har venner og bekendte fra mange dele af verden. Jeg holder af mennesker, og jeg tager sjældent toget uden at falde i snak med nogen, jeg ikke kender. Men jeg er ikke naiv. Danmark er et unikt smørhul, når det kommer til tryghed, demokrati, kvinders rettigheder, homoseksuelles rettigheder, trosfrihed og ytringsfrihed. Vi har haft en fortælling om, at vores samfund var så godt, at alle ville ønske at efterligne det. Og hvis ikke det, så ville enhver udlænding, der landedede i Kastrup Lufthavn nok straks tage vores værdier til sig. Sådan gik det ikke. Ikke i Danmark og ikke i resten af Europa. Sverige, Frankrig og England kæmper med kultursammenstød, radikalisering, bandekriminalitet og kulturer, der tørner sammen med de gældende normer. Derfor er jeg også glad for, at Liberal Alliance har besluttet sig til at stemme nej til det lovforslag om godkendelse at statsborgerskab til tusindvis af nye borgere, der fremlægges om få uger. Mange af de personer, der står på listen er utvivlsomt gode mennesker, vi vil ønske at dele land med ud i al fremtid. Men der er nok desværre også ansøgere på, der slet ikke deler de demokratiske normer, vi har bygget vores land på, og som ikke føler loyalitet overfor Danmark. Vi kan desværre se, at vi tidligere har givet statsborgerskab til personer, der slet ikke bryder sig om Danmark. Vi undersøger det nemlig ikke. Kravene til nye statsborgere er primært af teknisk karakter. Liberal Alliance foreslår at sætte tildeling af statsborgerskab på pause, indtil der er udviklet en model for screening af, om Folketinget kan føle sige betryggede i, at der er tale om personer, der forstår, anerkender og respekterer det samfund, de ønsker at blive en del af. Når vi godkender nye statsborgere år for år, er det ikke ligegyldigt, om nogle af disse har et kvindesyn som i Pakistan, et syn på homoseksualitet som i Afghanistan eller et syn på civile rettigheder som i Somalia. Det er ikke fordomsfuldt at forholde sig til dette - det er rettidig omhu. Det er ikke ligegyldigt, om man har taget de grundlæggende demokratiske normer til sig eller ej - og agerer derefter. I det hele taget mener jeg, vi bør tage et opgør med den tænkning, at en “anstændig udlændingepolitik” skal være så lempelig som muligt. En anstændig tilgang må være at føre en politik, der bevarer frihed og tryghed for borgere i Danmark (både de nye og de gamle) og som derfor kan bevare tolerancen og åbenheden mod verden. Man kan sige, at tolerance og åbenhed kræver, at vi bliver bedre til at definere, hvor grænsen går.