Eva Gregersen

DET LYDER MÅSKE POMPØST, MEN JEG VIL HELLERE DØ STÅENDE END LEVE PÅ KNÆ Sådan sagde manden på billedet, som på trods af sin splejsede og nørdede fremtoning for mig står som legemliggørelsen af begrebet mandsmod i Europa i det 21. århundrede. 🧵 1/10 #dkpol #dkmedier #CharlieHebdo

"Eva, hvem er ham der Omar?" Det spørgsmål har jeg fået en del gange, efter Politiken i weekenden bragte et interessant indlæg af Omar Alkhatib om danskhed. @AlkhatibDK er en af de praktiserende muslimske meningsdannere, jeg har haft allermest fokus på i mit debatvirke, så lad mig dele mit svar med offentligheden. Jeg regner Alkhatib for at være det tætteste, Islamisk Trossamfund har på en talsmand. Jeg skal understrege, at hverken Alkhatib selv eller Islamisk Trossamfund omtaler ham som sådan, og at der alene er tale om min vurdering. Her skal man vide, at Islamisk Trossamfund ikke har haft en officiel talsmand siden 2016, hvor det blev for svært at repræsentere en tvetunget teokratisk modborgerskabsorganisation i den offentlige debat. Siden dengang har trossamfundets talenter foretrukket at operere som uafhængige stemmer. Det er indiskutabelt, at Omar Alkhatib - der i to år var ansat på dansk public service-radio som programredaktør for 'Det, Muslimer Taler Om' - har tæt tilknytning til Islamisk Trossamfund. I 2022 fik jeg bragt en klumme i Berlingske med overskriften "Islamisk Trossamfund har fået sit eget statsstøttede radioprogram på 24syv", hvor jeg dokumenterede Alkhatibs tilknytning på følgende måde: "Omar Alkhatib har flere gange i år holdt fredagsprædikenen i moskeen. I en podcast har han oplyst, at han sad til fredagsbøn inde i moskeen tre fredage i træk, mens Rasmus Paludan demonstrerede ude foran." I min efterfølgende debat med programmets vært Elias Ramadan (@eliRamadanCph) medgav han, at Alkhatib er kommet "meget" i Islamisk Trossamfund. Jeg vil også nævne et par observationer, jeg har gjort mig ved to forskellige arrangementer i regi af Muslim Student Association på Københavns Universitet. I 2022 konstaterede jeg ved selvsyn, at Omar Alkhatib har et fortroligt forhold til den åbne antidemokrat Taimullah Abu-Laban (@Taimullah_AL) fra Hizb ut-Tahrir, der er søn af Islamisk Trossamfunds stifter Abu Laban. Deres intimitet kan man læse mere om i et opslag, som jeg linker til i kommentarsporet. Og i 2024 deltog Alkhatib i en næsten tre timer lang debat med Frederik Vad. Her sad den primære imam fra Islamisk Trossamfund, Sheikh Dr. Ewainat Mohyedin, på en af de forreste rækker klædt i civil. Trossamfundets åndelige og ideologiske leder er ikke selv en offentlig stemme, og han dukker normalt ikke op i sådanne sammenhænge, men han har altså prioriteret at bevæge sig væk fra Dortheavej for personligt at overvære debatten mellem sin stjernedebattør og Socialdemokratiets udlændingeordfører. Det, jeg gerne vil have offentligheden til at forstå om Alkhatib, er, at han er strategisk tavs om sit idealsamfund. Går han ind for det liberale demokrati? Eller abonnerer han på idealet om en islamisk stat, ligesom en række af gæsterne i 'Det, Muslimer Taler Om' gør det? Det konfronterede jeg ham med i en klumme i 2024, som Berlingske forelagde for ham, men som han ikke ønskede at svare på. Kort efter kårede jeg Alkhatib som vinder af min satirepris "Månedens Udenomssnak" på baggrund af hans undvigende svar på mit spørgsmål om hans idealsamfund under Q&A ved et arrangement i Århus (hvor Politikens debatredaktør Lotte Folke Kaarsholm i øvrigt var moderator og altså hørte ham tale udenom til den store guldmedalje, uden at hun påtalte det). Det ville indlysende have offentlighedens interesse, hvis Alkhatib og jeg tog en offentlig samtale om konflikten mellem islam og det liberale demokrati. Det kommer dog næppe nogensinde til at ske, og det skyldes, at han ikke ønsker det. I 2023 udfordrede jeg ham til debat, hvilket han ignorerede. Jeg har opgivet at få en samtale med ham for åben mikrofon. Det skal imidlertid ikke forhindre mig i at råbe op om hans strategiske tavshed. Så her kommer en grafik fra Islamisk Trossamfunds officielle guide til islam. Grafikken viser indretningen af det topstyrede sunniislamiske idealsamfund med en kalif, der skal implementere sharialovgivning som "en altomfattende samfundsorden". Det er nok ikke noget, vi kommer til at læse om i Politiken.

@MusseExmuslim @AlkhatibDK Tak! Og fuldstændig rigtigt: Dig vil Omar Alkhatib heller ikke tage en offentlig samtale med. Her kan man læse om, hvordan det gik, da jeg under Q&A ved debatten med Frederik Vad spurgte ham om det: x.com/evagps/status/…

Fremragende indspark, Eva Gregersen ♥️ Jeg vil ligeledes tilføje, dengang Omar Alkhatib var i debat med Frederik Vad , brugte du din spørgetid, til at stille Omar spørgsmålet om, hvorvidt han ville tage en offentlig debat med mig om frafald fra islam. Det kvitterede han først med, ved underlødige at underminere dig som spørgeren, og først efter insisteren på et svar, valgte han at sige ja til en sådan debat.. Men den har han endnu ikke taget, trods gentagende invitationer.

"I 2023 udfordrede jeg ham til debat, hvilket han ignorerede." Link: facebook.com/evagregersen/p…

"Så her kommer en grafik fra Islamisk Trossamfunds officielle guide til islam. Grafikken viser indretningen af det topstyrede sunniislamiske idealsamfund med en kalif, der skal implementere sharialovgivning som "en altomfattende samfundsorden"." Link til mere information om (og flere fotos fra) bogen: x.com/evagps/status/…

"Kort efter kårede jeg Alkhatib som vinder af min satirepris "Månedens Udenomssnak" på baggrund af hans undvigende svar på mit spørgsmål om hans idealsamfund under Q&A ved et arrangement i Århus (hvor Politikens debatredaktør Lotte Folke Kaarsholm i øvrigt var moderator og altså hørte ham tale udenom til den store guldmedalje, uden at hun påtalte det)." Link: x.com/evagps/status/…

FRA DIALOGFLOSKLER TIL DAMAGE CONTROL: MAGNUS GEORG JENSEN HAR PLUDSELIG OPDAGET SOCIAL KONTROL. Efter massiv kritik af sit moskébesøg skriver den radikale profil nu oprørt om religiøst pres, homofobi og kontrol. Problemet er bare, at han nægtede at sige noget af det, da det virkelig gjaldt. 👉 LÆS & LYT på min Substack i stedet: gaydissent.substack.com/p/fra-dialogfl… -------------------------- Få uger efter at Magnus Georg Jensen sad i Radio IIII og næsten fysisk ikke kunne få sig selv til at formulere nogen klar grænse over for en stærkt kritiseret moské med forbindelser til islamistiske miljøer, skriver han nu i Berlingske, at social kontrol skal “bekæmpes konsekvent og kompromisløst” . Konsekvent og kompromisløst? Det var ellers svært at få øje på kompromisløsheden, da han blev spurgt direkte, om der fandtes noget, der kunne gøre et moskémiljø for ekstremt til hans besøg. Her lød svaret blot, at “der kan sikkert være et eller andet, man kan forestille sig” – hvorefter han nægtede at sætte ord på, om de konkrete kritikpunkter mod Rovsingsgade-moskéen var alvorlige nok. Det “skulle han ikke kunne sætte ord på”. Men nu kan han pludselig sætte ord på det hele. Nu er han imod social kontrol. Imod homofobi. Imod overvågning af unge piger. Imod religiøst pres. Imod middelalderlige normer. Nu skriver han endda, at man må sige klart fra over for miljøer med stærke religiøse normer. Det er jo præcis dét, han nægtede at gøre i interviewet. Det er dét, der gør debatindlægget så utroværdigt. Ikke budskabet i sig selv – budskabet er fint nok. Problemet er den totale mangel på forbindelse mellem ordene i Berlingske og adfærden i virkeligheden. For hvor tror Magnus Georg Jensen egentlig, at negativ social kontrol kommer fra? Fra luften? Fra “algoritmer”? Fra højrefløjens grimme generaliseringer? Han beskriver selv fænomenerne ganske præcist: Unge, der overvåges, udskammes og presses til at leve som “gode muslimer”. Men det afgørende spørgsmål undgår han stadig, nemlig: Hvilke konkrete religiøse miljøer, institutioner og normsystemer reproducerer dette pres? Sorry, men her kan hykleriet simpelthen ses fra rummet: Når han står i moskéen, er alt “dialog”, “repræsentation” og “at dukke op”. Her er ungecaféer og fitnessabonnementer “beundringsværdige”. Her bliver selv spørgsmålet om grænser opløst i varm luft om samtaledemokrati. Men når Magnus Georg Jensen skriver debatindlæg i Berlingske efter uger med massiv, aldeles selvpåført kritik, så er han pludselig frihedskæmper mod social kontrol. Det er næsten som at se to forskellige personer. Eller rettere: Det er som at se den moderne radikale refleks i sin reneste form. Man vil gerne fordømme konsekvenserne af islamisk social kontrol – men man vil ikke tage den direkte konflikt med de miljøer, der producerer den. Man vil gerne være imod homofobi, kvindeundertrykkelse og religiøst pres i abstrakt form, men man vil samtidig fastholde rollen som den åbne, dialogsøgende og inkluderende politiker over for præcis de institutioner, hvor problemerne reproduceres igen og igen og igen. Det er derfor, teksten drypper af damage control. Ikke fordi Magnus Georg Jensen nødvendigvis lyver om sine værdier. Jeg tror faktisk, han mener det meste af det, han skriver. Problemet er bare, at hans politiske identitet tilsyneladende gør ham ude af stand til at omsætte de værdier til konkret dømmekraft, når det bliver ubehageligt. Eller når han tydeligvis … tager fejl. Han kan godt skrive, at “mangfoldighed kun fungerer med frihed” . Men i praksis virker det mere som om, at hans egen version af mangfoldighed kun fungerer, så længe han aldrig behøver sige nej til nogen eller noget. Den ultimative permissive drømmetilstand. Mens alt og alle brænder omkring ham. -------------------------- 👉 LÆS & LYT på min Substack i stedet: gaydissent.substack.com/p/fra-dialogfl… #dkpol #dkmedier @radikale @radikalungdom

Magnus Georg Jensen har skrevet en god kommentar i @berlingske. Han skriver om negativ social kontrol, og alt, hvad han skriver, er rigtigt. Nu mangler han blot den sidste og sværeste erkendelse. At moskeerne bredt - og ikke mindst Qatarmoskeen, som han betragter som gode demokrater og samarbejdspartnere - er fjender af den her dagsorden. Det er det samme med Zenia Stampe. Man kan godt få hende til at sige ting, der er fornuftige om åbenlyst rigtige ting - som at unge mennesker skal have ret til at vælge det liv, de vil. Men det bliver en kamp at få hende til at forstå, hvor udbredt den religiøse modstand er imod de ting, hun taler for. Og at dem, hun allierer sig med, er en del af problemet. Jeg håber inderligt, at den dag kommer, hvor de vil forstå, at deres politik forværrer problemerne. Den dag vil de også forstå, at vi i virkeligheden er på samme side i de her spørgsmål, og at jeg ikke er den onde figur, de vil gøre mig til. Jeg ved bare mere om tingene.

De unge mennesker i VU København har gjort Magnus Georg Jensen kunsten efter. 5. maj var 11 medlemmer af den københavnske lokalafdeling af @VUngdom på besøg i stormoskeen i Rovsingsgade. Her stod de model til en hel billedserie, som moskeen har delt på Instagram. Ifølge den Qatar-finansierede moské med forbindelse til Det Muslimske Broderskab udtrykte de "stor anerkendelse for centrets sociale arbejde, som bidrager til at fremme forståelse, åbenhed og respekt for mangfoldighed i samfundet". Under opslaget skriver lokalafdelingen: "Tak for jeres åbenhed og fordi vi måtte se og høre om jeres sted! Stor fornøjelse ❤️" Forleden mødtes jeg med en frafalden muslim med MENAPT-baggrund, der selv plejede at komme i stormoskeen og som ryster på hovedet ad de unge borgerlige. Han pointerer, at moskeen blev udstillet i TV2's dokumentarserie Moskeerne bag sløret, og at der har været mange ekstremistiske imamer på besøg derinde. Han er nødt til at være anonym af hensyn til sin sikkerhed, men hans budskab til Venstres Ungdom i København lyder sådan her: "Jeg synes ærligt talt, det er mærkeligt at se politikere og ungdomspolitikere besøge moskeer som denne uden at være mere kritiske over for, hvad der faktisk bliver sagt og stået for derinde. Det bekymrer mig at se et demokratisk ungdomsparti være med til at give moskeen legitimitet gennem hyggelige besøg og positive opslag på sociale medier. Jeg håber, at I i det mindste har stillet kritiske spørgsmål og ikke bare taget alt for gode varer. Efter min erfaring bliver demokrati ofte set som en nødvendighed for at bevare muslimers egne rettigheder og privilegier i Vesten — ikke som noget man oprigtigt går ind for. Og jeg mistænker lidt, at nogle af de her besøg bygger på samme logik frem for et reelt engagement i demokratiske og liberale værdier."

Se også dette afsnit fra 2025-bogen "Integrationen, der ikke fandt sted" af den norske politolog Almir Martin (min oversættelse): "Gang på gang ser vi norske folkevalgte besøge moskeer, hvor der formidles holdninger, som kan opfattes som kvindeundertrykkende, homofjendtlige eller religiøst ekskluderende, og de lader sig fotografere med imamerne som repræsentanter for miljøet. Det omtales som dialog, men reel dialog forudsætter også kritiske spørgsmål og tydelige forventninger, ikke bare tilstedeværelse og pressebilleder. Denne praksis skal stoppe. For hver gang en politiker lader sig bruge som PR-værktøj for et miljø, der forfægter »vi er bedre end de vantro«, svækkes integrationsarbejdet. Det sender et forkert signal til unge muslimer, som forsøger at leve mellem to verdener. Og det giver en farlig legitimitet til religiøse ledere, der ikke står for fællesskab, men for segregering."

Venstres Ungdom i København delte selv en story på Instagram om besøget:

Er kritikere af islam islamofober? Eller er brugen af »islamofob« forsøg på at sætte et stempel på mennesker, der berettiget kritiserer og diskuterer religion? Det officielle Sverige vil standse brugen af ordet, og det har ført til voldsom strid på ord. berlingske.dk/internationalt…