Eva Gregersen

DET LYDER MÅSKE POMPØST, MEN JEG VIL HELLERE DØ STÅENDE END LEVE PÅ KNÆ Sådan sagde manden på billedet, som på trods af sin splejsede og nørdede fremtoning for mig står som legemliggørelsen af begrebet mandsmod i Europa i det 21. århundrede. 🧵 1/10 #dkpol #dkmedier #CharlieHebdo

Radikale Venstre vil kæmpe for et “europæisk opgør med vold mod kvinder” og et forældet kvindesyn.  Men under valgkampen har en af deres kandidater holdt vælgermøde sammen med det pakistanske parti PTI. Lederen af partiet har blandt andet udtalt, at den stigende voldtægtsrate i Pakistan skyldtes kvinders påklædning. Læs historien her: frihedsbrevet.dk/radikale-vil-b…

Diskussionerne med den frivillige fandt primært sted i denne undertråd:

Link til Samira Nawas Facebook-opslag fra i går: facebook.com/SAMIRA.NAWA/po…

Noget af det fascinerende ved politik er modsætningsforholdet mellem den hardcore kynisme, der går igen hos toppolitikere, og den rørende idealisme, man ofte finder hos deres frivillige. Når en toppolitiker bliver grebet i at gøre noget, der er svært at forklare og forsvare, er det interessant at følge reaktionerne hos de troskyldige unge mennesker i det nederste lag af vedkommendes kampagnehold. Tag for eksempel den bevidste og ekstremt iøjnefaldende maksimering af Samira Nawas tilstedeværelse foran den teokratiske modborgerskabsorganisation Islamisk Trossamfund. Det er en regulær møgsag for næstformanden for @radikale, som åbenbart intet har at sige til sit forsvar. I hvert fald har offentligheden endnu ingen forklaring fået på, hvorfor hendes plakater suverænt dominerer gadebilledet på netop denne lokation, selvom hun i går både fik bragt et indlæg i Berlingske og lavede et opslag på Facebook om kritikken. Denne unge mand har hængt plakater op for Samira Nawa og engagerer sig i at forsvare hende mod møgsagen. I går under hendes Facebook-opslag udspillede hans coping sig i et par længere udvekslinger med @hrmarcussen og undertegnede. Manden forsøgte sig først længe med det mest primitive forsvar, der findes, nemlig benægtelse. Han blev ved med at gentage, at hendes plakater hænger "overalt" i København, og ville ikke anerkende, at der er noget opsigtsvækkende ved den massive kvantitet og koncentration af hendes valgplakater i en stor og intensiv zone lige foran Islamisk Trossamfund. Benægtelse er dog ikke i længden et tilstrækkeligt forsvar for en idealistisk hjerne, så på et tidspunkt skiftede han over til den komiske rationalisering, at hendes mange plakater ved moskeerne "også kunne læses som en fuckfinger til antidemokratiske islamister". Det er heller ikke ligefrem noget levedygtigt forsvar. I dag har vi ikke hørt fra ham, og det forstår jeg godt, for det gør ondt i hjernen, når fakta konflikter med ens virkelighedsopfattelse. Særligt når man som ung frivillig oprigtigt har troet på, at Samira Nawa "bekæmper alle ekstremister i døgndrift", og så bliver konfronteret med, hvordan hun faktisk kommunikerer til nogle af Danmarks mest samfundsundergravende teokrater, at hun er deres kvinde på tinge.

Tak for en god klumme! Jeg synes også, at den overvældende mængde af plakater foran disse to lokationer er værd at hæfte sig ved. Jeg har ikke foretaget en optælling af dem foran Imam Ali Moskeen, men der hænger 59 af hendes plakater fordelt på 13 lygtepæle lige foran Islamisk Trossamfund. Der er tale om en bevidst og ekstremt iøjnefaldende maksimering af Radikale Venstres næstformands tilstedeværelse lige ved nogle af Danmarks største teokratiske modborgerskabsorganisationer.

Så er der klumme-tid i @berlingske Denne gang taler jeg om Samira Nawa og hendes forsøg, efter min overbevisning, på at give efter for islamisterne i København. Samira Nawa har “hængt plakater op af sig selv, hvor hun deler motivet med forskellige minoriteter – en pige med tørklæde, en sikh eller en transperson.” Problemet er efter min mening, at “hun tilsyneladende er meget bevidst om, hvor de forskellige plakater bliver hængt op.” For eksempel omkring det islamiske trossamfund i Nordvest, hvor hun “er stort set den eneste politiker på samtlige lygtepæle ved moskeen. Samtidig er plakaterne enten af hende alene eller af hende sammen med en pige med tørklæde eller en mandlig sikh. Det, der springer i øjnene, er, at plakaten med transpersonen ikke er til at finde.” Og her stiller jeg et undrende spørgsmål: “Kan det virkelig være tilfældigt, at når man har flere forskellige plakater, så er det netop den med transpersonen, der mangler i et område, hvor man ved, at islamister og konservative religiøse miljøer vil reagere negativt?” Jeg har selv færdes i det muslimske miljø i mange år, og jeg har selv valgt at bryde med det. Derfor ved jeg, hvor hårdt det er at have en fod i begge lejre og forsøge at forene det islamistiske med det frie demokrati. Samtidig er det utrolig svært at bryde sig fri af den negative sociale kontrol, der eksisterer – især hvis man er afhængig af deres stemmer. Samira Nawa ved udmærket godt, hvad hun må og ikke må, hvis hun vil have stemmer i de miljøer. Og her er jeg nødt til at sige, at hvis man ikke kan bryde sig ud af kontrollen, er man ikke egnet til at være en ambassadør eller repræsentant for hverken muslimer eller danskere.

Der er risiko for, at vælgerne tager den stramme udlændingepolitik for givet. Det kan give os en situation, hvor yderligere stramninger tages af bordet og lempelser ikke er urealistiske. Den situation skal vi undgå, skriver kommentator @hrmarcussen. berlingske.dk/kommentatorer/…

Så er der fire dage til valget. I @berlingske i dag argumenterer jeg for, at udlændingepolitikken bør være afgørende for dit kryds på tirsdag. Jeg advarer ligeledes om risikoen ved at tage den stramme udlændingepolitik for givet. Det er en længere analyse, men her kommer et par nedslag: "Med de fleste politiske emner er det heldigvis sådan, at dårlige beslutninger kan omgøres. En skrantende økonomi kan rettes op. Nye reformer kan vedtages. Skadelige love kan skrottes. Når det gælder demografiske forandringer som følge af indvandring, forholder det sig anderledes. Disse ændringer er i store træk irreversible. Vi har haft 50 års uansvarlig indvandringspolitik, og det kan hverken menneskeligt eller praktisk tilbagerulles fuldstændigt. Men mindre kan også gøre det. Det, vi kan gøre nu, er at standse ulykken, afbøde konsekvenserne og rette op på nogle af fejlene. Det synes jeg, vi har pligt til. [...] Hjemsendelsen af syriske flygtninge er en af de absolut vigtigste opgaver for en kommende regering, hvis man ellers mener, at »antal betyder noget«. Og for hver dag, der går, bliver muligheden for hjemsendelse mindre. Uret tikker. Hvis ikke syrerne hjemsendes i næste valgperiode, kommer det sandsynligvis aldrig til at ske. Og hvis de bliver her, vil det få negative konsekvenser, der kan mærkes i generationer. Derfor er mit budskab til alle vælgere, der værdsætter en stram udlændingepolitik: I må virkelig ikke tage den for givet. Hvis I ønsker en fortsat stram udlændingepolitik, er I nødt til at stemme efter det." #dkpol #dkmedier

»Du ser ikke noget problem i, at når man skal appellere til nogen, der kommer i Islamisk Trossamfund, så tager man et tørklæde og undgår at hænge de der LGBT-plakater op, fordi det ikke er noget, de bryder sig om derude?« spørger @JoachimBOlsen @btdk #dkpol #fv26

@NielsPhilip1 @JoachimBOlsen @btdk Link hvis nogen vil læse artiklen: bt.dk/debat/martin-l…

@HansenTheil @JoachimBOlsen Jeg har sendt dig en besked, men X er vist ikke så god til at sende notifikationer om modtagne beskeder for tiden. Er den gået igennem?

@evagps @JoachimBOlsen Ah, my bad. Godt set!

Joachim B. Olsen har haft Radikale Venstres formand Martin Lidegaard i studiet til en spændende snak om udlændingepolitik. Jeg kan anbefale at høre hele udsendelsen, men her vil jeg fokusere på den 5 minutter lange sekvens om næstformand Samira Nawa. @JoachimBOlsen konfronterer Lidegaard med, hvordan Nawas valgplakater hænger lige ude foran Det Islamiske Trossamfund. Han pointerer også, at det er plakaterne med hijab og turban, der hænger der, mens hendes LGBT-plakat er fraværende. Jeg deler en komplet udskrift i kommentarsporet, men Lidegaards første svar på kritikken lyder sådan her: "Det er jo et visuelt udtryk for det, jeg lige har sagt: Det handler ikke om, hvad du har på. Det handler ikke om, hvilken tro du har. Det handler ikke om, hvilken baggrund du har. Det handler om, hvordan du opfører dig. Hvordan du handler. Og det er jo hendes visuelle kampagne for det. Og du kunne have fundet andre eksempler i partiets kampagne og i mine udsagn, der giver det samme signal." Kære Martin Lidegaard, forskellen er, at du aldrig ville have valgt at hænge 59 af dine valgplakater foran et sted som Islamisk Trossamfund. Du ved ikke engang, hvad trossamfundet hedder, eller hvor det har adresse, og du interesserer dig ikke for, hvad der prædikes derinde. Du er i det hele taget spejlblank på, hvad der foregår. Og når nogen forsøger at åbne dine øjne for problemet, sådan som Olsen gjorde i dag, hidser du dig op og gør situationen ubehagelig for spørgeren for derigennem at tabuisere kritikken og frede Nawa. Men det er altså ikke et overgreb at spørge kritisk ind til, hvorfor næstformanden for Radikale Venstre suverænt dominerer gadebilledet foran en af Danmarks største teokratiske modborgerskabsinstitutioner. Det klæder dig ikke at bruge patos til at afvise en legitim kritik, men værre endnu: Din uansvarlige adfærd er et problem for Danmark. Det er på høje tid, at du tager ansvar for, hvad @radikale har udviklet sig til, nemlig et af yndlingspartierne for herboende teokrater, der foragter liberalismen og blot bruger demokratiet til at sikre islams fortsatte fremmarch.

Islam in the West is the ring of power in The Lord of the Rings. Everyone thinks they can handle it. They think they can use it, moderate it, integrate it, tame it, or negotiate with it. The Ring serves only one master, and it is not the one wearing it. As long as the West thinks it can use Islam, Islam ends up using the West. Just like the Ring amplifies the worst impulses of the one who carries it, Islam reshapes whatever institution allows it inside: Human-rights language becomes a shield for illiberal politics. Free-speech norms become a platform for anti-free-speech doctrines. Religious liberty becomes legal cover for parallel legal systems. Democracy becomes a staircase to end democracy. This is the rule of the Ring: Whoever tries to wield it eventually becomes its servant. Even the well-intentioned fall. Especially the well-intentioned. The West keeps trying different strategies: "Support moderates, integrate communities, counter the extremists, not the ideology, dialogue will soften them, maybe they don’t really mean what they say, economic uplift will change their worldview, second and third generations will modernize." Every one of these is the Council of Elrond arguing that maybe someone, somewhere, might use the Ring differently. But Tolkien’s world and Islam world share the same truth: You can't reform an object built for domination. You can't tame an ideology constructed for supremacy. The Ring can't be debated, reasoned with, or negotiated into moderation. It was forged for one purpose, and it retains that purpose regardless of who wears it. Islam is the same. The only way to destroy the Ring is to take it back to the place where it was forged, the fires of Mount Doom, and burn it in its original source. The same is true for Islam: You can't defeat it with counterterrorism alone. You can't defeat it with border policy alone. You can't defeat it with intelligence operations alone. You can't defeat it through elections, speeches, or interfaith dinners. You must go to its Mordor, its theology, its texts, its jurisprudence, its political creed, its doctrinal foundations, and you must burn it there. Confront the doctrine of jihad. Expose the political blueprint. Discredit the historical narrative. Challenge the legal theory that divides humanity. Break the ideological architecture. Expose it's master. Only then does the Ring lose its power. Everything else is delay. The danger is not in extremism. The danger is in believing you can harness extremism for your benefit. Like the Ring, Islam corrupts even those who oppose it. It drags the center toward its worldview. It forces institutions to accommodate its demands. It shapes the political discourse through intimidation, guilt, or demographic leverage. The Ring does not want to be hidden. It wants to be worn. Islam does not want to coexist. It wants to rule. There is no path to victory that avoids the mountain. There is no shortcut around theology. There is no peace purchased through appeasement. There is no safety in pretending the ideology is harmless. There is no future if you refuse to confront the source of the problem. The West keeps walking in circles around Mount Doom, hoping for an easier route. But there isn’t one. If you want to destroy the Ring, you must go to Mordor. If you want to combat Islam, you must confront its theology. That is the fire in which the ideology was forged. And that is the only fire in which it can be destroyed.

@HansenTheil @JoachimBOlsen Det billede er faktisk ikke fra Islamisk Trossamfund (arabisk trossamfund på Dortheavej 45), men fra Dansk Islamisk Trossamfund (tyrkisk trossamfund i Hvidovre). Helt nemt er det ikke med de navne; det skaber ofte forvirring. Men Lidegaard burde interessere sig mere for begge.

@evagps @JoachimBOlsen Han må være den absolut eneste Radikale kandidat som ikke ved hvor Islamisk trossamfund ligger. Både Zenia Stampe og Esat Sentürk, folketingskandidater, var til Iftar der for 3 dage siden. Sammen med Isam B selvfølgelig.

Jeg har skrevet to klummer i Berlingske om Samira Nawa. Links til dem kommer her: Klumme 1 fra august 2025: berlingske.dk/kommentatorer/… Klumme 2 fra september 2025: berlingske.dk/kommentatorer/…

@JensPed45 Det med den voldsomme anklage er ironisk ment.

Link til udsendelsen hos Apple: podcasts.apple.com/dk/podcast/hij…

UDSKRIFT AF SEKVENSEN OM SAMIRA NAWA (STARTER 34:30): Joachim B. Olsen: En af jeres kandidater, som jeg personligt ikke tror har lyst til at bakke på udlændingepolitikken, det er din næstformand, Samira Nawa. Hun har været meget kritisk over for den stramme linje. Og jeg har også set, at hun på Nørrebro og foran Det Islamiske Trossamfund har hængt en masse plakater op, hvor hun har burka på og turban på. Hvad tænker du om, at hun hænger de plakater op der? Martin Lidegaard: Det er jo et visuelt udtryk for det, jeg lige har sagt: Det handler ikke om, hvad du har på. Det handler ikke om, hvilken tro du har. Det handler ikke om, hvilken baggrund du har. Det handler om, hvordan du opfører dig. Hvordan du handler. Og det er jo hendes visuelle kampagne for det. Og du kunne have fundet andre eksempler i partiets kampagne og i mine udsagn, der giver det samme signal. Olsen: Hun har hængt dem op foran et sted, hvor en imam for nylig holdt et oplæg, hvor han lovpriste sharia. Når hun hænger plakater op der, med tørklæde på og sådan noget - det er hende, der har det på på de her billeder - ret skal være ret; hun har sådan delt sit ansigt op, og så på den ene halvdel af billederne har hun tørklæde på, og på den anden har hun ikke. Men når hun hænger de her tørklæder op foran Islamisk Trossamfund, fisker hun så stemmer blandt de her folk, tror du? Lidegaard: Jeg tror, at hun sætter plakater op, hvor der er folk med alle mulige baggrunde. Jeg cykler også gennem Nørrebro hver dag. Men hvad er dit problem egentlig, Joachim? Prøv at høre: Jeg kender Samira udmærket, og - Olsen: Det er, at det er nogle, der vil afskaffe demokratiet inde i det trossamfund. Lidegaard: Du ved godt, at hun nok er det mest blå radikale, du kan få. I vil være en til en enige i vores økonomiske politik. Det er i øvrigt det, hun går mest op i. Hun er et af de mest sekulære mennesker, jeg kender. Hun har betalt en ret høj pris for at stå på demokratiets rettigheder, for at fordømme Hamas' angreb den 7. oktober, for alt muligt andet, som du også går op i. Hvorfor vil du pludselig gøre det til et problem, at hun fører en valgkamp, hvor hun signalerer: Jeg har ikke problemer med, hvilken baggrund du har, og hvad du har på af tøj. Og så hænger hun den op, ja, på Nørrebro, hvor der så også åbenbart - Muslimsk Trossamfund har adresse. Det vidste jeg ikke. Men altså: Sorry! Olsen: Jeg ved ikke, om jeg vil gøre det til et problem. Jeg spørger bare, fordi hun har nemlig også valgplakater, som er sådan nogle LGBT-valgplakater med regnbue på og sådan noget - Lidegaard: Er det nu også et problem? Olsen: Nej nej, men hun hænger dem ikke op ude på Nørrebro. Altså jeg fik tanken, at det er, fordi man prøver at signalere forskellige ting til forskellige vælgergrupper - at man tænker, at måske derude hvor der kommer mange, der går ind og ud af Islamisk Trossamfund, der hænger man plakater op, hvor man har tørklæde på, men man hænger ikke den der LGBT-plakat op. Lidegaard: Det er en meget voldsom anklage, du har - Olsen: Jamen det er ikke en voldsom anklage - Lidegaard: - at et politisk parti skulle forsøge at tilpasse deres kommunikation efter forskellige målgrupper. Puuuuha! Olsen: Nå, så du siger, at det gør hun? Lidegaard: Puuuuha! Olsen: Okay! Okay! Lidegaard: Det aner jeg ikke. Jeg har ikke haft noget med de plakater at gøre, men det ville da være det fornuftige at gøre i hendes position. Hvis jeg skulle til en LGBT-parade, så ville jeg nok også tage regnbue på kinderne og et flag med. Altså jamen igen så er der pludselig noget suspekt. Det gør vi da alle sammen i vores politiske kampagner. Olsen: Så du ser ikke noget problem i, at når man skal appellere til nogen inde fra Islamisk Trossamfund, så tager man et tørklæde på, for så viser man: Hey, vi har noget - det går jeg ikke op i - om I har tørklæde på - men jeg hænger ikke den der LGBT+-plakat op, for jeg ved, at det ikke er noget, I bryder jer om. Lidegaard: Jeg ville synes, det var et problem, hvis vi havde forskellige holdninger, når vi holder talen til LGBT-demonstration, eller når vi holder talen til - hvad ved jeg - til en eller anden sammenhæng, hvor der måtte være folk med anden etnisk baggrund. Men nu vi tager det der: Homofobi og det had, som nogle grupper har mod homoer - ingen har stået hårdere op mod det end Samira Nawa. Ingen har fået mere røg og skidt i hovedet fra de ekstreme - Olsen: Var det så ikke der - Lidegaard: Hallo - Nej - Olsen: Var det så ikke der, hendes plakater skulle hænge? Lidegaard: Nej, nej. Fra ekstreme miljøer end Samira Nawa har. Det er jo fuldstændig frivilligt for dig og mig at køre det her. Det er det ikke for Samira. Så når jeg hidser mig lidt op nu, så er det, fordi hun har eddermaneme taget mange bank for at tage den kamp, og derfor skal hun ikke mistænkeliggøres her. Olsen: Men var det så ikke der, hun skulle hænge LGBT+-plakaterne op? Var det ikke foran Islamisk Trossamfund? Lidegaard: Det er valgkamp. Det er valgkamp, Joachim. Olsen: Godt. Nu fik jeg hidset dig lidt op. Lidegaard: Det er bare fordi jeg synes Samira får - fra begge sider af spektret - både ekstrem højrefløj og fra nogle af de mørkeste kræfter i ekstreme muslimske miljøer - får hun jo så meget shit hældt i hovedet, og trusler, og jeg ved ikke hvad. Olsen: Det skal hun ikke have. Hun skal ikke have trusler. Lidegaard: Nej. Det ved jeg godt, vi er enige om, os to, men det er derfor, jeg går lidt i harnisk, når du så pludselig synes, at der gælder nogle helt særlige regler for hende.

Link til udsendelsen hos Spotify: open.spotify.com/episode/1aT8sf…